Biografanmeldelse
11. dec. 2018
Cold War
Zula (Joanna Kulig) bliver i 1950’ernes Polen del af en musiktrup, hvor hun møder sit livs store og komplekse kærlighed, komponisten Wiktor. Foto | Lukasz Bak

Cold War

Pawlikowskis personlige værk er et smerteligt og suggestivt vintereventyr om at leve på polsk under Den Kolde Krig.

Af Bo Tao Michaëlis

Cold War åbner med et meget forarmet, vinterligt og fattigt Polen i 1949, hvor fortidens kirker og herregårde er nedslidte og forsømte.

Til gengæld er det kommunistiske Polen i fuld færd med at udnytte nationens folklore, rustikke sang og traditionel folkedans til at styrke og rodfæste regimets politik.

Den intellektuelle musiker og komponist Wiktor er taget ud for at finde talenter til et nationalromantisk ensemble, som med hjemlandets vemodige sange, skønne møer og raske svende i folkedragter kan lancere landets ry som en kulturelt selvstændig stat.

Ved en audition får han øje på Zula, en skønhed med en blakket fortid.

Wiktor og Zula indleder en hidsig affære, der kompliceret strækker sig over lidt mere end ti år og tværs over koldkrigens Europa, især internationale metropoler som Berlin og Paris. De elskende er absolut meget forskellige, men begge eksistentielt omflakkende og rodløse, og tragisk skabt for hinanden.

Nok kan man trække polakker ud af Polen, men aldrig Polen ud af polakker.

Den fremragende instruktør Pawel Pawlikowski vandt helt retfærdigt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film med nonne-dramaet Ida i 2015.

Med sin nye film har han skabt en fængslende kærlighedshistorie krydret med smægtende musik fra folk til jazz og gennemsyret af slavisk melankoli, hvor tilværelsen både kan være ulidelig let og alt for tung om hjertet.

Alt er iscenesat med formidabel episk vitalitet på en stram halvanden time, yndefuldt fotograferet med dyb, grafisk brug af sort-hvide billeder af natteliv og vintertid. Vi ser storbygader i kontrasttungt lys clairobscur, kalder man det  håbløse snelandskaber og musikmunter stemning på jazzklubben og til cocktailparty.

Det er ikke tilfældigt, at instruktøren blandt sine yndlingsfilm har landsmanden Andrzej Wajdas efterkrigsværk Aske og diamanter og tjekken Milos Formans socialrealistiske jerntæppe-klassiker Blondinens kærlighed.

Den kvindelige hovedperson Zula – spillet sexet og sanseligt sultent af Joanna Kulig – ligner stærkt blondinen i Formans film. Hendes livs kærlighed, Wiktor, gestaltes fermt af Tomasz Kot som en både blød og cool karl, der med sine svale øjne, glatte sorte hår og sensuelle skægstubbe har et charmant blik for kvinder.

Rundt om dem er der kælet for både typer og personer. Den smiskende, falsk forstående kommunist, 50’ernes franske intellektuelle og jazzmusikere og et Polen, som trods alt bevæger sig mod den vestlige verden i dur og mol. Mest det sidste.

Filmen artikulerer nærmest politisk-allegorisk, hvorledes Stalin & co. misbruger autentisk, polsk folkekultur. Og siden, hvordan Vesten enten sjælløst jazzmoderniserer folkemusikken eller direkte smitter landet med overfladisk, vestlig popmusik. Til tider er filmen nærmest en musical.

Men også kun til tider – og regn ikke med en happy ending. Det hele slutter i samme kirke, vi så i begyndelsen, hvor kun Jesu øjne ikke er skallet af på grund af misrøgt.

Det kan være fristende at se Cold War i forlængelse af Polens aktuelle højreorienterede, nyreligiøse populisme som en historie om, hvordan Polen er helt enestående sin egen og hverken hører hjemme i Vest eller Øst. Det er nationalistiske toner, som har lydt i århundreder i den evigt plagede lus mellem neglene Tyskland og Rusland.

Men filmen er dybt personlig. Det mærkes i den engagerede og inciterende instruktion, der har en inderlighed på grænsen til det melodramatiske, men som altid undviger det postuleret patetiske og markant manierede.

Cold War er dedikeret til instruktørens forældre, der begge fristede en krank skæbne adskilt i flere år af politiske årsager. Moren som anglofil katolik, faren som ateistisk jøde.

Pawel Pawlikowskis personlige værk er smerteligt og suggestivt, rørende og vedkommende. Et vintereventyr om at leve på polsk under Den Kolde Krig.

Titel:
Cold War

Originaltitel:
Zimna wojna

Land:
Polen, Frankrig, England

År:
2018

Instruktør:
Pawel Pawlikowski

Manuskript:
Pawel Pawlikowski, Janusz Glowacki

Medvirkende:
Joanna Kulig, Tomasz Kot, Borys Szyc

Spilletid:
88 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
13. december

Fra samme skribent

Dvd-anmeldelse
25. juli 2026
The Return

The Return

Boganmeldelse
22. juli 2026
Amira

Amira

Biografanmeldelse
16. juli 2026
The Odyssey

The Odyssey

Serieanmeldelse
07. juli 2026
Hundene

Hundene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro