Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Star Trek Beyond fylder popcornsbægeret op, så man næsten glemmer, at den dybest set er endnu en Star Wars-efterligning.

Dragende israelsk drama bevæger sig mellem drøm og virkelighed på en kirkegård, hvor en kvinde i et kærlighedsløst ægteskab søger hen om natten.

Gammeldags melodrama om liderlighed forvandlet til lidenskab er følsomt og meget fransk.

Kun granitmænd m/k med cement i tårekanalen får ikke lidt væde i øjet af autentisk drama om en palæstinensisk drengs rejse fra det krigsramte Gaza til sejr i en stor sangkonkurrence.

Det er befriende at kunne grine af tragiske situationer, men spansk krigskomedie fra Bosnien vækker også til eftertanke.

Der er Turtle Power for alle pengene i en usandsynligt vellykket fortsættelse, der overbevisende bejler til fanskaren ved at omfavne seriens kitschede mytologi.

Det giver ikke længere intellektuelle point at være uinteresseret i sport, konstaterer Lars Bukdahl, hvorefter han kaster sig over dokumentaren om fodboldstjernen Zlatan, som han ikke kan blive klog på.

Bryan Singers foreløbige farvel til X-Men-universet er genrerabalder med smæk på, selvom den til tider føles mere som en æresrunde end et rekordforsøg.

A Hologram for the King er en veloplagt skildring af mødet mellem forskellige kulturer. Tom Hanks spiller hovedrollen flankeret af danske Sidse Babett Knudsen.

Franske Juliette Binoche slår endegyldigt fast, at hun tilhører den sjældne kategori af skuespillere, der kan ”eje” en film i en sådan grad, at den bliver god.

Min fars store rejse er velsignet med en fremragende Jean Rochefort i hovedrollen og en veloplagt fortælling om en gammel senil mand.

Krigs-thriller leverer intelligent spænding med en overbevisende Helen Mirren i spidsen.

Historisk dokumentarfilm om kvindebevægelsen er ikke et æstetisk vidunder, men den har en sjælden, handlekraftig kvalitet.

Treeren byder på endnu et stærkt underholdende topmøde mellem Marvels superhelte, hvor eksplosiv action og kække replikker hæsblæsende afløser hinanden.

Jordnært drama møder visuel melankoli i den japanske Månen over kirsebærtræerne, der fordrer en tilskuer, som gør sig umage og registrerer detaljerne.

Fortsættelsen til Jul i Bakkekøbing er flot og fornøjelig, men lever ikke helt op til forgængerens finurlige højder.