Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Graviditetsgyser i klaustrofobisk kloster med kraftpræstation af Sydney Sweeney lever til sidst op til hypen.

Hayao Miyazakis spillefilmdebut om storsvindleren Lupin er en festlig kupfilm, der varsler mesterinstruktørens besnærende fortællestil og detaljerigdom.

Ex Machina-instruktør viser amerikansk borgerkrig som både afstumpet ondskab og adrenalinpumpende stålstorm i action-blockbuster, som det føles forkert at spise popcorn til.

Christian Petzold leverer et virkelig morsomt portræt af en forfatters selvcentrerede lilleverden og et knapt så overbevisende billede af den store katastrofe.

Den gode familiehygge bliver udfordret af et hævngerrigt vinterspøgelse, men største attraktion er stadig de skarpe replikker og herligt forældede effekter.

Påskeharerne har det som blommen i et påskeæg, indtil skurkeræve forsøger at forpurre påsken med et vaskeægte æggekup i fantasifuld børnefilm.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Ethan Coens lesbiske b-roadmovie er fyldt med sex på den sjove og rørende måde, selv om forspillet er bedre end klimakset.

Jason Statham har kun tre forskellige ansigtsudtryk, men det er alt rigeligt i effektiv hævn-thriller fyldt med opfindsom vold og fjollede bier.

Familieidyl på landet og menneskers lange og tætte bånd til naturen står for fald, når klimakrisen banker på døren.

Bodil Jørgensen folder sig ud i charmerende trekants-komediedrama om en kvinde, der inderligt længes mod fortidens letsindighed.

Nordisk eventyr om menneskedyret mellem klogskab og grådighed løftes op i nutidig børnehøjde med elskelige figurer og masser af tissejokes.

Norsk zombiegyser er bedst, når den bruger de dødes pludselige genkomst til at udforske de pårørendes sorgreaktioner.

Debutanten Lina Lund Jørgensen charmerer sig ind i hjertet hos publikum i befriende fordomsfri romance mellem en overvægtig gymnasieelev og en ghanesisk gut.

Trods svagheder er forhistorien til Roald Dahls Charlie og chokoladefabrikken en velproduceret og visuelt overdådig oplevelse.

Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.