Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den vilde og rystende historie om en ung, somalisk OL-deltager, der dør som flygtning, er fortalt med varme, intensitet og et strejf af humor.

Engelske Andrea Arnold maner igen poesi frem med et empatisk-elektrisk portræt af en tolvårig piges svære barndom og tilføjer som noget nyt et magisk element.

Spinoff til John Wick-filmene med Ana de Armas som retfærdig hævner låner med arme og ben, men leverer varen med stil og krones af filmhistoriens mest spektakulære flammekasterduel.

Man bliver modvilligt revet med af romancen mellem lærer og gymnasieelev i fængende ungdomsfilm, der mellem klichéerne tager sit svære emne beundringsværdigt seriøst.

Absurd komedie om en iransk udgave af byen Winnipeg føles som at være fremmed i sin egen hjemby og er fyldt med vellykket deadpan-humor.

Live action-version af Disneys innovative værk om et elskeligt rumvæsen er et forudsigeligt samlebåndsprodukt, men også en sjov og gribende film, hvor tiden flyver afsted.

Glenn Close er fortryllende som finsk bedstemor i en Tove Jansson-filmatisering, der smyger sig hen over lærredet med samme skrøbelige skønhed som en nordisk sommer.

Sjette film om flugten fra Dødens regelrytteri går af og til død på den ufede måde, men der er rigeligt med makaber opfindsomhed og en rørende afsked med horrorstjernen Tony Todd.

Dokumentar om nazisternes hofinstruktør Leni Riefenstahl blotlægger nådesløst de fordomsfulde forestillinger, der banede vejen for hendes venskab med Hitler.

Af og til hæver feberdrømmen om en argentinsk jockey med queer-identitetskrise sig til Lynch-niveau.

Agathe Riedingers rørende drama om en fattig teenagepiges drøm om rigdom og berømmelse bevæger sig overbevisende mellem håndholdt socialrealisme og glamourøse tableauer.

Socialpolitisk drama om New Yorks køkkenproletariat er måske over the top, men man sluger det råt. De visuelle lækkerier får maven til at knurre.

Hightech-storbythriller med benene solidt plantet i Hitchcocks suspense leverer både sadistisk mystik og psykopatisk præcision, så man holder vejret af spænding.

Selvskade og omsorgssvigt følges ad i Søren Greens rørende og velspillede spillefilmdebut.

Wulffmorgenthalers tredje omgang gak med hyperdrengen Mugge vil ikke belære børn om computerspil, men opfordre dem til at bære over med deres tech-idiotiske forældre.

Man kan trygt tage alle børn med i biografen for at se sød og sjov animationsfilm om en lille alfling og hendes venskab med en indvandrer-alf.