Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Sjældent er gennembidte arterier, mord, kister og blodpøle blevet skildret så sjovt som i newzealansk horror-mocukmentary, der vises i Cinemateket i april.

Verdens undergang kommer ikke med et brag, men med et ungdommeligt skuldertræk i Bertrand Bonellos originale og vilde film om en terroraktion i Paris.

Det føles, som om et ondsindet komisk geni har fået os til at fnise af et folkemord. Verhoevens comeback er et lille mesterværk med en pragtpræstation af Isabelle Huppert.

Liderlige kvinder føler sig skamfulde, for som kvinde har man da ikke samme sexlyst som mænd? Den myte er blot en af mange grunde til, at dokumentaren Venus er et uhyre vigtigt vidnesbyrd.

Jim Jarmusch’ vitale dokumentar om Iggy Pop og det fandenivoldske rockband The Stooges er den ægte vare.

Bjergtagende Oscar-kandidat formår gang på gang at overraske med fortællingen om en sort, homoseksuel mands svære vej gennem livet.

Aki Kaurismäkis arvtager har skabt en yndefuld og munter finsk boksefilm, der nærmest er et spejlbillede af Martin Scorseses klassiker Raging Bull.

Dansk dokumentar udstiller elegant det italienske protestparti Femstjernebevægelsen, der viser sig at være et brag af en fuser.

Andrea Arnold forvandler en historie om forhutlede magasinsælgere til et billedskønt portræt af et sårbart USA. Shia LaBeouf brillerer som ilter løgner med nakkepisk.

Der er både komik og gribende øjeblikke i Kenneth Lonergans velspillede komediedrama om anstrengte familieforhold.

De lynhurtige kødædere på det sydkoreanske tog er skrækindjagende effektive, og med samfundskritisk satire hører actiongyseren til årtiets bedste zombiefilm.

Der er smæk for skillingen i den velspillede og beskidte Rogue One: A Star Wars Story, der maner frygten for disneyficering definitivt i jorden.

Forrygende roadmovie, hvor antiheltene giver samfundet fingeren, er båret af eminent kemi mellem skuespillerne.

Polsk prisvinder fortæller i Kieślowskis ånd en stærk historie om fire kvinder, hvis muligheder står i kontrast til et frit Polen anno 1990.

Newzealandsk komedie er hjertevarm samfundskritik med en æstetik, der kan måle sig med de smukkeste Wes Anderson-film.

Denis Villeneuve forvandler noget så tørt som kryptografi og globaliseringens begrænsninger til et nervepirrende, uafrysteligt invasionsdrama.