Hunt for the Wilderpeople

Flere filmteoretikere påstår, at der hovedsageligt findes to historier på film: fortællingen om the odd couple, som er fortællinger om forskellige personligheder, der skal enes, og fish out of water-fortællingen om personer, som havner i uvante rammer.

Instruktøren Taika Waititi, som står bag den morsomme vampyr-mockumentary What We do in the Shadows, har taget det bedste fra begge typer og endda støbt det sammen i en roadtrip-ramme.

Han har omskrevet den newzealandske forfatter Barry Crumps klassiker, Wild Pork and Watercress,til et filmmanuskript, og resultatet er yderst vellykket.

Hunt for the Wilderpeople starter som en fish out of water-fortælling med den tykke trettenårige bydreng Ricky.

Han er lidt af en rod og er gennem hele sit liv blevet kastet fra det ene børnehjem til det andet. Tiden imellem har han brugt på nærmest alle småforbrydelser lige fra fra tyveri til graffitimaleri.

Han skal nu bo på landet hos den hjertevarme Bella (Rima Te Wiata), som tager Ricky til sig med åbne arme og ubetinget kærlighed.

Bella bor langt oppe i de newzealandske bjerge sammen med sin mand Hec (Sam Neill). Han er en gnaven bushjæger af få ord, og han vil helst bare være for sig selv i ødemarken.

Rickys gangster-attitude og konstante knævren falder ikke i god jord hos Hec, og da myndighederne vil tage Ricky tilbage, beslutter Ricky sig for at flygte ud i vildnisset sammen med sin hund Tupac.

Naturbillederne og filmens fascinerende indie-poppede soundtrack skaber et milljø, som minder om skøre, men rørende film som Where the Wild Things Are og Swiss Army Man.

Hec indhenter hurtigt Ricky, men da de på grund af en mindre ulykke ender med at være væk fra civilisationen i flere uger, ender samfundet med at tro, at Hec har kidnappet Ricky.

Filmens univers er konstant betagende og behageligt, måske på nær da Bella bestialsk nedslagter et vildsvin foran den chokerede Ricky.

Filmen er delt op i kapitler, og scenografien er som taget ud fra Wes Andersons Moonrise Kingdom. Billederne af den newzealandske natur er eventyrlige, og ofte ses karaktererne i velovervejede, symmetriske billedbeskæringer.

Sam Neill er perfekt castet som den sammenbidte Hec. Han er en mand af få ord, men alligevel stritter følelserne hele tiden frem bag fuldskægget. Hec har også tidligere været på kant med loven, og da han nu også mistænkes for at være en pædofil kidnapper, rejser han med Ricky rundt i vildnisset for at unggå at blive fanget af myndighederne.

The odd couple-historien udvikler sig derfor hurtigt til en roadmovie, hvor Ricky og hans plejeonkel knytter et tættere og tættere bånd og sammen bliver klogere på livet og hinanden.

På deres vej møder duoen flere skæve eksistenser, som eksempelvis konspirationsteoretikeren Psycho Sam, der spilles af den altid morsomme newzealandske komiker Rhys Darby.

På trods af at være en sjov komedie tager filmen fat på mange emner og gør det så stimulerende, at man faktisk går ud af biografen med en følelse af at have fået noget med sig.

I starten forklarer Bella, hvor mange papirer og underskrifter der skal til for, at Ricky kan blive en del af familien. I samme åndedrag tilføjer hun, at der skal endnu flere underskrevne blanketter til at få lov til ikke at skrive flere blanketter.

Hunt for the Wilderpeople handler om folk, der lever på kanten og drømmer om at være i fred. Myndighederne gør intet godt for hverken Ricky eller Nec, og deres flugt er måske dumdristig, men også et stædigt forsøg på at finde friheden.

Filmen viser samtidig, at familiekærlighed ikke behøver at være skrevet i blod, og hvordan naturen i sig selv fungerer fint som hjem for mennesker. Men filmen bliver aldrig moraliserende eller kedelig. Den har et godt tempo, og til sidst får vi endda en rørende biljagt, hvor Ricky og Nec jages af både politi og militær som en intens og smuk reference til alletiders roadmovie, Thelma og Louise.

Waititi er nu i gang med at instruere Marvel-filmen Thor: Ragnarok. Med Hunt for the Wilderpeople viser han, at han kan male med den helt store filmiske pensel