Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Romantisk ensemble-komedie om den lille forskel mellem mænd og kvinder, sorte og hvide, er en lind strøm af speedsnakkende fordoms-tour de force i Las Vegas.

Padderne bliver nærmest bifigurer i den halvhjertede Teenage Mutant Ninja Turtles, der savner tegneserieforlæggets fjollede sprælskhed.

Opfølgeren til den stilskabende Sin City er en tung, ucharmerende, kynisk og halvklam affære, der minder om en ufrivillig parodi.

Romantisk komedie udforsker ”kan mænd og kvinder være venner”-tematikken med en fejlcastet Daniel Radcliffe og en kedsommelig konklusion.

Jason Segel og Cameron Diaz famler forvirret rundt i ægtesengen med alt muligt it-udstyr i en komedie, der kan mistænkes for at være en lang reklame for Apple.

Helteepos i Hollywood-format med Dwayne Johnson som blikfang er muskuløs underholdning, der lefler uheldigt for den amerikanske censur.

Yannis Economides vil gerne udstille absurditeten i det græske samfund, men traurige gangstere, patosfyldte monologer og lange indstillinger gør filmen til en endeløs vandring i elendighed.

Det er en skæg idé at lade Seth Rogen, den evige drengerøv, spille forsøgsvis moden familiefar i Bad Neighbours. Men filmen mangler det ægte vanvid, som får vittighederne til at fungere.

De to danske tegnefilms-sværvægtere Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers film om mobning og venskab mangler spændingen og morskaben fra deres tidligere film.

Simon Staho har klippet sin musical om til et firskårent melodrama med en højst utroværdig kærlighedstrekant. Forsøget må betragtes som mislykket.

Dansk version af Gøgereden på pilletrip er nærmere en parodi end en hyldest. De improviserede folkekomedie-optrin er gakkede, men ikke særlig sjove.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.

Darren Aronofskys bibel-katastrofefilm er en rodebunke af fantasy, New Age-okkultisme og kandiseret paradisidyl – og så er den lang som en ørkenvandring.

Barbara-stjernen Nina Hoss er eneste lyspunkt i en tyndskåret, tysk western-schnitzel om preussere på fatale afveje i Canadas vildnis.

Endnu en Nazi-film forsøger at spinde gåsehudsfremkaldende drama på Verdenskrigens gru. Men bogforlæggets hyldest til litteraturen kammer over i kitsch med tysk dummkopf-accent.