Biografanmeldelse
11. maj 2017
Kong Arthur: Legenden om sværdet
Der er macho-attitude og stor fanfare, da tronarvingen Arthur (Charlie Hunnam) trækker det magiske sværd Excalibur op af stenen i Guy Ritchies overgjorte actionbrag. Foto | Daniel Smith

Kong Arthur: Legenden om sværdet

Guy Ritchies udgave af myten om Kong Arthur placerer sig et underligt sted mellem selvhøjtideligt fantasy-epos og Tarantino’sk krimikomedie.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Guy Ritchie har sat sig mellem to stole med sit bud på myten om Kong Arthur, den legendariske britiske leder fra det sene 5. århundrede.

På den ene side er det højstemt high fantasy, et skæbnespil med kongemord, profetier og dunkel magi, der lægger ud med et CGI-slag så overgjort storladent, at det får Ringenes herre til at ligne Kampen om den røde ko.

Elefanter på størrelse med højhuse stormer bjergfæstningen Camelot, titusindvis af computerstatister kæmper mod hinanden med flammende pile fygende om ørerne og kameraet susende rundt på den grågrumsede kampplads. Det føles som et opkog af 300 og Game of Thrones og en hel del som sidste års uinteressante Warcraft.

Forløbet krydsklippes med den royale familie, der bravt forsøger at forklare publikum, hvad det hele går ud på. De første scener har en svimlende læringskurve. Det er noget med en oldtidspagt med troldmænd, som er blevet brudt med krig til følge. Og troldmanden Merlin var involveret på en eller anden måde, selv om han ellers ikke figurerer i filmen.

For at gøre en lang historie kort sælger Jude Laws prins Vortigern sin sjæl for sort magi, dolker broren i ryggen og bliver konge, mens nevøen, lille Prins Arthur, sejler bort ned ad Themsen som en anden Moses.

Han ankommer til Londinium – der er fyldt med romerske søjler og endda et faldefærdigt Colosseum – hvor han vokser op i et bordel, indtil han er gammel og hårdfør nok til at indtage sin skæbnebestemte rolle som … alfons?

Det er filmens anden side.

Guy Ritchie har en fascination af glatte hustlers, som tager røven på de onde og grundigt pis på det hele, og hans Arthur er netop en grovkæftet lurendrejer, der fører an i et slæng af lømler med snerrende Cockney-accenter. Da kongen var gadeknægt, om man vil.

Arthur har det med at pifte dramatikken med en kæk kommentar, som da han får trukket det magiske Excalibur fra stenen og macho-poserer foran den gruppe riddere, der skal hjælpe ham med at genvinde tronen: ”Nå, vil I have mig til at lave lidt razzle-dazzle med det her sværd?”

Stilen modarbejder sig selv, og tonen veksler et underligt sted mellem selvhøjtideligt fantasy-epos og post-Tarantino-krimikomedie. Det har dog også en vis charme i en ellers fortærsket og langstrakt ridderhistorie.

Fantasy-æstetikken er som taget ud fra et overgearet, japansk arkadespil: kæmpestore dæmoner med flammende våben og håndlangere, der blæser væk som aske i ilden, når de er besejret.

Afgørende plotinformation leveres med en henkastet replik, som om holdet først på optagedagen kom i tanke om, at dette og hint nok burde være nævnt noget før. Actionsekvenserne er så tumultariske, at man bare er nødt til at tælle hoveder før og efter for at finde ud af, hvordan det gik. Og hvad laver David Beckham midt i det hele?

Selv uden at have parodien Monty Python og de skøre riddere er Arthur-legenden svær at tage seriøst. Derfor bliver man helt lettet, når Guy Ritchie betror publikum, at han også synes, det er lidt fjollet.

Som da Arthur bliver sendt på ”kongetræning” i vildmarken, og sekvensen klippes ned til en selvbevidst træningsmontage, hvor hans riddere i voice-over mundhugges, mens han kæmper mod gigantiske rotter, øgler og – minsandten – pterodaktyler.

Charlie Hunnam, kendt fra Sons of Anarchy og Pacific Rim, har en djævelsk kækhed og slagsbrorfysik, og han buldrer godt igennem i titelrollen. Tilsvarende med Jude Law som den vanvittige Vortigern, hvis håndlangere heiler klædt i sort fra top til tå.

Det meste af tiden er han rendyrket Prins Valiant-skurk, men indimellem er han herligt over the top. Da han afhører en genstridig oprører ved at skære mandens øre af og spørge ind i det: ”Kan du høre mig nu?”, taler han ikke bare for sig selv, men for hele filmen.

Titel:
Kong Arthur: Legenden om sværdet

Originaltitel:
King Arthur: Legend of the Sword

Land:
USA

År:
2017

Instruktør:
Guy Ritchie

Manuskript:
Joby Harold, Guy Ritchie, Lionel Wigram

Medvirkende:
Charlie Hunnam, Jude Law, Eric Bana, Astrid Bergès-Frisbey

Spilletid:
126 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
11. maj

Fra samme skribent

festivalanmeldelse
18. maj 2026
Tangles

Tangles

festivalanmeldelse
14. maj 2026
Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Biografanmeldelse
16. apr. 2026
I Was a Stranger

I Was a Stranger

Serieanmeldelse
20. mar. 2026
Den danske kvinde

Den danske kvinde

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro