Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Medicinernes dødsleg ender som en kedsommelig, gemen gyser i Niels Arden Oplevs andet forsøg på en Hollywood-entré.

En masse uforløste spørgsmål gør den computeranimerede udgave af populær børnebogsserie til en ligegyldig og kedelig oplevelse.

To drenges flugt under Anden Verdenskrig fremstilles i et så rosenrødt skær, at selv kartoffelskrælning i silende regn ser hyggeligt ud.

Jackie Chan bruger andet end næverne i actionfilm, der ikke kan finde ud af, om den skal være politisk thriller eller hævndrama.

Eleanor Coppola lever langt fra op til familienavnet med den romantiske roadmovie Paris må vente, der er en begivenhedsløs affære.

Kemien mellem Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson slår aldrig rigtigt gnister i den halvslatne actionkomedie The Hitman’s Bodyguard.

En eneboers autentiske kamp mod et byggefirma krydres med overfladisk romantik og en halvhjertet Diane Keaton.

Der er optræk til sjov og socialkritik i animationsfilm om de ekspressive mobiltegn, men det ofres på det kommercielle alter.

Det er et alvorligt problem for en gyserfilm, hvis man er ligeglad med, om helten lever eller dør.

Bjarne Reuters populære børnebog om Bertram og hans familie genoplives uden bid eller morskab.

Olivier Assayas’ åndemager-thriller gaber over alt for meget og ender som et studie i Kristen Stewarts mumlen, stønnen, biden i læberne og manglende gnist af enhver art.

Der er kun få ægte grin i usjov og utroværdig komedie om en fest, man gerne vil gå glip af.

Det er meget sjældent sjovt, når strandbabes og badejern prøver at finde humoren i det ufarlige livredder-univers.

Amerikansk ungdomsfilm spænder ben for sin egen præmis om, at teenagere kan leve et lykkeligt liv på trods af kronisk sygdom.

Søn sørger over tabet af sin mor i en banal, personlig og meget italiensk film, der føles fejlplaceret i en dansk biograf.

Guy Ritchies udgave af myten om Kong Arthur placerer sig et underligt sted mellem selvhøjtideligt fantasy-epos og Tarantino’sk krimikomedie.