Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Et grynt kan indeholde både kærlighed og afsky i kroatisk familiedrama, der lever stærkest i de enkelte øjeblikke – og når vor egen Zlatko Buric er på.

Marion Cotillard bærer ene kvinde den ellers tamme Elsk mig! med opofrende skuespil som den passionerede og seksuelle Gabrielle.

Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas skal som par forsøge at tackle både hjerneskade og retssag. Men Peter Schønau Fogs ægteskabs-thriller modarbejder sin egen historie.

Den populære filmserie kan stadig levere fantasifulde actionscener, men franchisen er blevet sygeligt bilfikseret og ender med at ligne en dårlig Bond-film.

Norsk ode til vegetarianisme skaber hygge-opbyggelige øjeblikke for de helt små, men deres forældre vil savne kød på historien.

Inspireret af sin mors oplevelser under Anden Verdenskrig har fransk instruktør lavet en bittersød og sommernostalgisk film, der mangler en klar vision.

De yngste skal nok være godt underholdt, men det nyeste skud på smølfestammen er trods fuldbyrdet animation mest bare en blå sutteklud.

Damien Chazelles sort-hvide debutfilm er et noget famlende, men interessant forstudie til La La Land.

Den velspillede film om terrorangrebet i Bosten i 2013 er lige dele realisme og fædrelandskærligt melodrama, men er bedst, når den holder sig i skindet.

Lidt for sukkersødt drama fortæller den autentiske historie om, hvordan flere kongeriger gik i sort over et raceblandet ægteskab i 1948.

Esben Smed er fænomenal i hovedrollen som en psykisk syg, der er på jagt efter sandheden i noget indforståede filmatisering af Jonas T. Bengtssons debutroman.

For 21 år siden forvandlede Danny Boyle misbrug til filmmagi, men rusen udebliver i nostalgisk fortsættelse af den ultimative heroinfilm.

Matthew McConaughey er charmerende som fedladen guldgraver med skæve tænder, men der mangler en klar vision.

Zhang Yimou kan koreografere blodige slag, så statister og monstre danser elegant. Men stilen er ikke længere særegen – og budskabet er tandløst.

Gore Verbinskis sanatoriegyser er spækket med visuelt spektakulære rædsler, men meningen forsvinder som kurvand mellem hænderne.

Oscar-nomineret børnehjemsdrama viser animationens evne til at beskrive store følelser, men der mangler noget afgørende for at ryste os.