En fremmed flytter ind

Det er en så utrolig historie, at det kræver en anselig portion fantasi at tro på den.

Men den er god nok.

En ung, enlig mor møder ved et tilfælde en fyr på Facebook. Han viser sig at være stenrig. De bliver kærester, og han tager hende med på luksusferier og til champagnefester, imens han forsøger at holde sin snobbede familie på afstand.

Men alting styrter i grus, da det viser sig, at manden slet ikke findes.

I løbet af de seneste tyve år har kontanthjælpsmodtageren Casper Rieper-Holm fra den nordjyske lilleby Præstbro formået at svindle sig gennem en række danske provinsbyer. 

Forklædt som schweizisk millionær, dansk-canadisk ishockey-spiller, jødisk rigmand og et utal af andre velhavende verdensmænd har han med usvigelig charme og påskud om store investeringer formået at sno en ubegribelig mængde mennesker om sin lillefinger for herefter at forsvinde sporløst.

Da Amanda Kastrup møder ham, hedder han Casper Beck Augustinus og er enearving til Augustinus-familiens formue. Han når at opbygge en omfattende historie om bitter familiesplid, en forsømt datter, en jaloux ekskone og et ejendomsfirma på Cypern, inden et telefonopkald fra banken afslører den fusentast, hun godtroende har inviteret indenfor.

En fremmed flytter ind er baseret på Amandas autentiske historie, der dog nåede offentligheden allerede i 2013, hvor det prisvindende podcast-duo Third Ear udgav et program med titlen I et forhold med. Der er altså i højere grad tale om en filmatisering af radiomontagen, og instruktør Nicole N. Horanyi har da også forfattet manuskriptet i tæt samarbejde med Third Ear-duoens ene halvdel, Krister Moltzen.

Radiomontagen, der efterhånden har opnået noget nær kultstatus herhjemme, er så ekstremt velfortalt, at en filmatisering, som følger sit forlæg næsten slavisk, kræver høje kunstneriske ambitioner. For hvis det visuelle ikke tilfører den velkendte historie noget nyt, hvorfor så overhovedet genfortælle historien som film?

Det er umiddelbart ganske spændende at få sat ansigt på den kvinde, der lod sig besnære af den forlorne rigmand. Hun genoplever tiden med Rieper-Holm i rekonstruerede scener, der jævnligt afbrydes af uddybende spørgsmål fra instruktøren bag kameraet og Amandas egne refleksioner.

”Hold kæft, hvor er jeg dum,” griner hun, mens hun viser det foto af en veltrænet, bandageret skikkelse i en hospitalsseng, hun fik tilsendt i forbindelse med den langt mere kvabsede Rieper-Holms falske bilulykke.

Næsten alle personerne spiller sig selv, på nær Rieper-Holm, som skuespiller Esben Dalgaard lægger krop til. Dalgaard er glimrende som korpulent, charmerende svindlerkonge, og han tilfører filmen et interessant metalag som stand-in for den virkelige Rieper-Holm, når rekonstruktionsscenerne afbrydes.

”Var han egentlig fuld den aften?” spørger instruktøren Amanda og hendes ven Martin, mens de sidder ved middagsbordet sammen med Dalgaards Rieper-Holm, hvorefter de i fælleskab diskuterer, hvordan de bedst genskaber situationen.

Langt størstedelen af filmen læner sig dog op ad radioforlægget i en sådan grad, at billederne synes overflødige. Casper Rieper-Holm er og bliver et vanvittigt interessant fænomen, der bestemt er en film værdig. Men filmatiseringer af allerede mesterligt fortalte historier kræver større opfindsomhed.