Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Der hviler en sær skønhed over dette såre menneskelige portræt af en svensk original, hvis stille vanvid spejler nutidens krigsangst.

Opfølgeren til kæmpesuccesen er en mindre velfortalt, men stadig satirisk fortælling om magt, fristelse og journalistikkens vilkår i en digital tidsalder.

En aztekisk dødsfløjte spreder forbandelse på en skole i akavet ungdomsgyser, der med tant og fjas kommer til at undergrave uhyggen.

Aske Bangs egenrådige gør-det-selv-film er en vild og vaklende blanding af genrer, grotesk humor og rendyrkede platheder i et portræt af udkantens skæve eksistenser.

Mesterinstruktøren Gus Van Sant skildrer en kidnapningssag fra 1977 som grotesk americana og mediespektakel i ujævn, men underholdende thriller.

Med danske Phie Ambo ved roret forener ambitiøs, nordisk dokumentar indsigt, poesi og håb midt i klimakrisen.

Biopic om Michael Jackson udforsker ikke mørket, men er en idoldyrkende feelgood-fest, som man kan lade sig opsluge af uden antydningen af malurt i bægeret.

Lee Cronins tredje horrorfilm markedsføres misvisende som en mumiefortælling, og selv om den er kompetent udført, er det noget hult bras.

Animationsfilm skildrer rørende en belgisk piges barndom i Japan, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen gennem hendes blik.

Man kan savne modspil i dokumentar om Lydmors opgør med et traumatiserende forhold, men kunstnerens fandenivoldske attitude gør hende evigt fascinerende.

Det er i lavmæltheden, det vedholdende politiarbejde og skildringen af et splittet Frankrig, at Dominik Molls politidrama om en skæbnesvanger gummikugle er stærkest.

Kristoffer Borglis romantiske komedie har svært ved at finde fødderne i sin egen brudevals, men mister aldrig publikumsgrebet med historien om kærlighed og jalousi i storbyens kreative klasse.

Eliten jagter pøblen i et blodigt spil om verdensherredømme, men gyserkomedien døjer med klodsede replikker og en tyndslidt idé.

Et velvilligt familiepublikum vil næppe kede sig, men længes du efter opfindsomme visuelle idéer og dramatisk følelsesmæssig tyngde, vil du blive skuffet.

Instruktøren bag en af verdens bedste filmatiseringer af et videospil kaster sig over et af verdens bedste spil, men resultatet er skuffende: Monstrene er ikke spor uhyggelige.

Trekantsdrama om begær, magt og samtykke genfortolker romanklassiker og viser, at sædelighedsfejdens spørgsmål stadig spøger i det moderne parforhold.