Anmeldelser

En af historiens mest innovative musikere – Brian Eno – bliver fascinerende portrætteret i AI-klippet dokumentar, der ændrer sig for hver visning og matcher hovedpersonens kreativitet.

Guldpalmevinderen med absurd god Sandra Hüller i hovedrollen er en elegant blanding af hudløst ægteskabsdrama og nervepirrende krimigåde.

Norsk zombiegyser er bedst, når den bruger de dødes pludselige genkomst til at udforske de pårørendes sorgreaktioner.

Glæden i de ekvilibristiske shownumre clasher med de grueligt mange rædsler i musicalversionen af skelsættende roman.

Den britiske debutinstruktør Molly Manning Walker har skabt et vidunderligt ufiltreret kig ind i en ung kvindes møde med sex.

Frankrigs Oscar-kandidat og alle tiders kulinariske kærlighedsfilm beviser, at glæde og lidenskab kan røre publikum lige så dybt som konfliktfyldt drama.

Hovederne ruller i det splattede drama om det stockholmske blodbad, men instruktionen er rundt på gulvet i den meget lange film.

Fjerde sæson er bedre end de to forrige, men Jodie Foster overspiller, og for mange spor ender blindt i den tilsneede og overvurderede serie.

Musicalversion af teenagefilmbaskeren fra 2004 er trods gode sange en slap, uoriginal fortælling med masser af uforløst potentiale.

Zack Snyder har åbenbart fået frie tøjler af flinke Netflix, men det fortryder streamingtjenesten nok efter sci-fi-eventyr, der dovent plagierer klassikerne.

Gakket spansk detektivhistorie om en arrogant jagtedderkop misser muligheden for at ramme børns nørdede dyrefascination.

Ved at studere gerningsmændene i holocaust har Jonathan Glazer skabt et mesterværk af historiske dimensioner, som viser, hvad der sker, når vi giver slip på det menneskelige.

Politikrimiens tilbagevendende tema om venskab og sammenhold på tværs af klasse og religion understreges i spændende kvalitetsserie fra nordirske Belfast.

Instruktøren bag Sideways har skabt en virkelig morsom, rasende intelligent og uendeligt længselsfuld film om en ensom kostskolelærer i 70’erne.

Serie stikker fingeren ned i den venstreorienterede amerikaners skyld over egne privilegier, og det er vidunderligt pinefuldt at overvære.

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.