Cph:Dox 2024
25. mar. 2024
Abba – imod alle odds

Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad, Agnetha Fältskog og Björn Ulvaes vandt i 1974 Eurovision Song Contest med Waterloo, men det var langt fra åbenlyst, at det ville føre til mere succes for Abba. 

Foto | Rogan Productions

Abba – imod alle odds

Abba-dokumentar skildrer interessant de popfjendske 70’ere, men er langt fra den ultimative film om den ultimative popgruppe.

Af Frederik Hoff

Efter sejren med Waterloo ved Eurovision Song Contest i 1974 blev Abba nærmest øjeblikkeligt Europas mest populære musikgruppe.

Og når man ser på Abba i dag, virker det uundgåeligt, at den velsmurte popmaskine ville blive en kæmpesucces.

Men med dokumentaren Abba – imod alle odds viser den britiske instruktør James Rogan, hvor usandsynligt det i virkeligheden var.

Den prisvindende skaber af musikfilm som 1971: The Year That Music Changed Everything har fået adgang til et skatkammer af arkivmateriale fra tolv forskellige broadcastere, inklusive DR, for at kunne fortælle historien om Abbas napoleonske verdenserobring i slutningen af 70’erne.

Dokumentaren former sig især som et portræt af en meget speciel tid i musikhistorien, hvor det faktisk var et reelt problem for kunstnere at være for bredt appellerende.

Allerede i 74 var det tradition, at man aldrig hørte mere til Eurovision-vindere, når de første havde vundet. Og i musikpressen var det stort set kun rock, der fik andet end perfide tilsvininger i belønning for umagen.

Allerværst gik det ud over Abba, der blev betragtet som hæsligt kalkulerende folkeopium produceret af to pengegriske popdrenge og deres koner. De mange interview-optagelser fra Abbas storhedstid viser igen og igen fire talentfulde musikere, der må finde sig i kun at blive spurgt om, hvor meget de tjener.

Gruppen er endda så uheldige at kaste sig ud i discomusik – med hits som Voulez Vous og queer-klubhittet Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight) – netop somdisco sucks-bevægelsen starter.

I 1979 blev hundredvis af discoplader brændt af i pausen til en baseballkamp i Chicago i en homofobisk, racistisk demonstration forklædt som musikpuritanisme.

Punk var det nye, og det stod i total modsætning til de velfriserede svenskere i faste parforhold. Også selv om Sex Pistols og proto-punkeren Pete Townsend var Abbas største fans, som filmens vittigt minder os om.

I slutningen af 70’erne skulle kunst være politisk for at være værdifuldt.

En interessant pointe, fordi det samme i nogen grad kan siges om 2020’erne. Bortset fra at der i dag også er respekt for det mere afdæmpede politiske: billedet af den skandinaviske middelklassetilværelses skilsmisser og livskriser, som findes i de bedste af Abbas tekster.

Abba – imod alle odds demonstrerer ganske effektivt, at Abba blev store på trods af tidsånden og ikke på grund af den.

Den helt rigtige konklusion må så være, at når Benny, Björn, Agnetha og Anni-Frid alligevel klarede sig, var det i kraft af deres kunstneriske styrke. Problemet er bare, at Jamens Rogan tilsyneladende ikke er særligt interesseret i Abbas musik.

Filmen indeholder godt nok den uundgåelige hitparade, men selv om det er billetprisen værd alene at høre Knowing Me, Knowing You i biografhøjtalere, er numrene primært baggrundsstøj.

Dokumentaren dykker aldrig ned i Abbas imponerende avancerede kompositioner eller Rutger Gunnarssons altafgørende basspil.

Heller ikke denne gang kommer forklaringen på, hvordan Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog fandt frem til den magiske samklang, hvor stemmerne i unison er fuldstændig limet sammen og lyder større end noget andet, når de harmonerer.

De to ualmindeligt veldisciplinerede popstjerner er evigt betagende at betragte, og det samme gælder Benny, det generte geni, og Bjørn, der ser vidunderligt akavet ud, lige meget hvor man placerer ham.

Men filmen har alt for travlt og prioriterer tiden dårligt.

Så snart man bliver fanget af eksempelvis den berømte koncert på Wembley Stadium i 1979, er den slut, og vi skal videre til næste scene om forliste ægteskaber og pressens had.

Hele tre gange forklares det, at Agnetha er bange for at flyve. Men der bruges ingen tid på Abbas sidste og mest eksperimenterende album Visitors, som ellers er det mest oplagte argument for at tage gruppen seriøst.

Abba – imod alle odds havde verdenspremiere på Cph:Dox-festivalen, hvor filmen fremhæves som ”den ultimative film om den ultimative popgruppe”. Det sidste er måske nok rigtigt. Men den definitive historie om alt, hvad Abba var og kunne, mangler stadig at blive fortalt.

Titel:
Abba – imod alle odds

Land:
Storbritannien

År:
2024

Instruktør:
James Rogan

Medvirkende:
Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad, Benny Andersson, Björn Ulvaeus

Spilletid:
94 minutter

Premiere:
23. marts på Cph:Dox og til maj på DRTV

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
11. maj 2023
Take a Chance

Take a Chance

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
29. juni 2026
Calle Málaga

Calle Málaga

Serieanmeldelse
25. juni 2026
The Bear – sæson 5

The Bear – sæson 5

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro