Anmeldelser

Seksårig pige slår benene væk under publikum i hjerteskærende fransk drama om moderrollen, som er en endeløs strøm af glæde og trods alt knap ressource.

I den postapokalyptiske, amerikanske ødemark stjæler Walton Goggins rampelyset som The Ghoul, et kryds mellem John Wayne og et Chernobyl-offer.

Ved matchpoint er der ikke andet at gøre end kaste håndklædet i ringen og erklære den sexede tennisbasker en triumf.

En kagekonkurrence bliver katalysator for en kamp om verdensfreden, mens spionfamilie skal navigere mellem absurde missioner og familieproblemer.

Alex Høgh Andersen viser ny side af talentet som en underkuet fyr i charmerende knaldperleserie, hvor der godt kunne have været mere på spil.

Alisha Weir er den sande stjerne i vampyrisk horrorkomedie, hvor en flok kidnappere får deres bekomst af en tolvårig pige.

Dramaet om en af lederne af den amerikanske revolution er en perfekt historisk serie bortset fra Michael Douglas, som er fejlcastet i hovedrollen.

Fortidens rockere menneskeliggøres uden at pille det monstrøse ud af dem i voldsomt ambitiøs serie, der lader hensynsløshed og sårbarhed bo side om side.

Den vildeste historie om en ultrabegavet dreng, der kom ud på dybt vand med Julian Assange fra WikiLeaks, udfoldes gribende i sober dokumentar.

Graviditetsgyser i klaustrofobisk kloster med kraftpræstation af Sydney Sweeney lever til sidst op til hypen.

Mikael Persbrandt har sit livs karismatiske rolle som den idealistiske generalsekretær Hammarskjöld, der kommer til kort i supermagternes kyniske spil.

Herligt udansk storhed og magnetisk kemi mellem skuespillerne gør Ulaa Salims anden spillefilm til et gribende episk kærlighedsdrama med dommedag i baggrunden.

Park Chan-wook og Don McKellars spionageserie under Vietnam-krigen er en forførende og forvirrende fortælling om identitet og storpolitik.

Sjældent har man set noget så roligt chokerende, så ægte ærligt og så autentisk råt som Roja Pakaris selvbiografiske dokumentar om sin sygdom og søn.

Filmen om prins Andrews katastrofale soloulykke af et tv-interview er velspillet, men kan ikke matche den ægte vare.

Genopførelse af traumatiske øjeblikke i en tunesisk familie skaber lydhørhed og viser gribende, hvordan filmkunsten kan være en katalysator for forandring.