Anmeldelser

En beskidt Pixies-sang bliver et gribende udtryk for håbløshed i animationsfilm, der i momenter kan måle sig med Pixar, når de er bedst.

Velresearchet dokumentarserie om børneporno leder indimellem tankerne hen på film om kz-lejrene, hvor folk intet kan huske.

Der er smæk for skillingen i den sjette Afdeling Q-filmatisering, som er bedre end bogen og har en skurk, der gør alle forbrydelserne værd at gennemgå.

DR-dokumentarserie om fodboldpigerne på Brøndbys ungdomshold giver en sjælden adgang til det benhårde elitemiljø og får rørende pigerne til at åbne sig.

Det kan godt være, at mesteren roterer i sin grav, men Netflix-series blanding af Edgar Allan Poe, b-filmens splatter og nutidens familiesagaer er begavet underholdning.

I hans tredje film falder alt på plads for Martin Zandvliet, der med førsteklasses filmhåndværk og en suveræn Roland Møller stiller skarpt på en ubeskrevet dansk krigsskamplet.

I syvende runde på kanvassen er Rocky-sagaen, der skildrer en boksers kamp mod sig selv, stadig drivende sentimental, teatralsk og oftest medrivende.

Seriemorderfilm står som en monolit over Lars von Triers karriere, et pompøst og provokerende værk, der veksler mellem de højeste tanker og de laveste drifter. Og slutningen er mesterlig.

Tv-serien lapper på de løse ender i spillefilmen, men kunne sagtens have båret flere afsnit og gjort mere ud af det moderne gennembrud.

Taissa Farmiga stråler som forsigtig eksorcist i den anden dæmon-nonne-film, som byder på blodrøde blodbade og et glimrende monster.

Politikrimiens tilbagevendende tema om venskab og sammenhold på tværs af klasse og religion understreges i spændende kvalitetsserie fra nordirske Belfast.

Fjerde og sidste del af The Hunger Games er en tilfredsstillende afrunding på et af årtiets mest populære filmserier. Den er både dramatisk, overraskende og en smule frustrerende.

Disney starter året med en uhyre veloplagt, original og gennemført animationsfilm. Zootropolis er både hæsblæsende politifilm og legesyg meta-tegnefilm.

Det er farligt, nytteløst og uendeligt smukt – dokumentar om fattige mænds illegale opsendelser af gigantiske balloner i Brasilien kan blive årets kunstdokumentar.

Hlynur Pálmasons tredje spillefilm om en dansk præsts møde med den islandske natur er et ormstukkent, excentrisk kostumedrama fyldt med instruktørens inspirerende særheder. 

Paul Greengrass’ film om massakren på Utøya er bedst, når den nøgternt viser morderen, og værst, når den forsøger at hylde ofrene og det norske folk.