Ugens streaming
10. nov. 2017
Ekko anbefaler revolutionsdramaer til streaming
Med riflen løftet mod himlen står den ikoniske frihedskæmper Che Guevara portrætteret af Benicio del Toro. Foto | Laura Magruder

Ekko anbefaler revolutionsdramaer til streaming

Fandenivoldske frihedskæmpere går på barrikaderne, når vi denne uge anbefaler fem film og serier om revolution.

Af Kjartan Hansen

Viva la révolution! Længe leve revolutionen!

Sådan jublede man i de parisiske gader under den franske revolution. Men også i filmens tidsalder sætter folkets revolutioner sine tydelige spor.

Brutale rædsler blander sig med håb for fremtiden, når optagelser af guerillakrige og fakkeltog foran forstokkede magthaveres pompøse hjem ruller hen over skærmen. 

Flere af det 20. århundredes store revolutioner, som også har inspireret filmkunsten, blev født af marxismen. Og i denne uge har filmen om dens fader, Den unge Karl Marx, dansk biografpremiere. Den får fem stjerner af Ekkos anmelder.

Derfor anbefaler vi fem film og serier om revolution.

Marie Antoinette

”Lad dem spise kage.”

Det bedyrer den franske dronning (Kirsten Dunst), at hun aldrig har sagt om sine undersåtters sult, imens hun i scenen kigger direkte mod kameraet og taler til sin hofdame.

Men virkelighedens Marie Antoinette er blevet symbolet for det frådseri, som revolutionære folk ofte vil afskaffe. 

Sofia Coppolas mest pompøse film fokuserer netop på frådseriet. Selv om hendes svulstige billeder romantiserer dronningens sorgløse liv, allierer vi os med de sultne bønder, som melder deres ankomst med tændte fakler og truer med guillotinen. 

Streames på C More

 


Farvel Bafana

Bille Augusts historiske drama om Nelson Mandelas fangevogter skildrer en anderledes revolution. Trods regimets rædsler drømmer frihedskæmperne i Farvel Bafana nemlig om broderskab med den hvide elite i stedet for hævn.

De indtrængende glimt af fugtige fængselsceller og uniformklædte, hvide mænd, som prygler deres sorte landsmænd, rammer os som en knytnæve.

Men lige så stille tager sorte frihedskæmpere kampen op mod Sydafrikas apartheid i et epokegørende oprør, som man engang havde kaldt utopi.

Lejes på Blockbuster


Doctor Zivago

Oktoberrevolutionen fra 1917 var blandt det 20. århundredes mest skelsættende begivenheder. Og David Lean tager os med til natten, hvor det hele skete. Hvor den russiske adel endegyldigt blev væltet af pinden, måtte flygte fra St. Petersborg og gik en uvis fremtid i møde.

Omar Sharif gjorde en hel generation af kvinder samt nogle mænd bløde i knæene med præstationen som den russiske læge Yuri Zivago. Fanget i revolutionens tumult opgiver han aldrig håbet for at finde ud af, hvad der skete med hans livs kærlighed, Lara. 

Streames på Filmstriben

 

 

Rome

Som romernes første enerådende hersker i århundreder var Julius Cæsar en revolutionær på sin helt egen måde. Men i en tidsalder præget af uro kan modrevolutionen bryde ud når som helst.

Tv-serien viser kejserens storhed og fald i solbeskinnede Rom. Den tager os med til antikke, rødmalede templer, luksuriøse villaer og orgier i snavsede slumkvarterer. 

Men modstanden ulmer i befolkningen. Både borgere og politikere ser Julius Cæsar som en tyran og en trussel imod deres skrøbelige demokrati. En trussel, som skal knuses.

Streames på HBO Nordic

 

Che – del 1 og 2

Cigarrygende, karismatisk og bevæbnet. Sådan forførte frihedskæmperen Ernesto ”Che” Guevara revolutionslystne mennesker verden over. 

Og sådan foreviges han af Oscar-vinderen Benicio del Toro iSteven Soderberghs biografiske film i to dele. Viser ham indtage Havana og vælte diktator Fulgencio Batista af pinden i Che: Argentineren. 

Men når han i Che: Guerillalederen vil udbrede revolutionen til Bolivia, bliver han fanget, henrettet og opnår derved ikon-status som revolutionens martyr. 

Streames på Filmstriben som Del 1 og Del 2

Hver uge giver Ekko fem bud på, hvad du skal streame.

Vi anbefaler både film og tv-serier.

Denne uge fokuserer vi på revolutionsdrama.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. apr. 2016
Doktor Zivago

Doktor Zivago

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten