Nyhed
07. nov. 2011
Kvindeballer uden kød

Kvindeballer uden kød

Cph:Dox viser mesterdokumentaristen Frederick Wisemans film om stripklubben Crazy Horse. Paradoksalt nok keder man sig lidt, skriver Ekkos anmelder.
Af Henrik Østergaard

Så er der film for husarerne!

For ikke overraskende damper filmen om den fashionable parisiske stripklub, Le Crazy Horse de Paris, af erotik. 



De overdådige sceneshows er formidabelt filmet, men desværre er der ikke meget kød på filmen, når den går bag scenen og de perfekte kroppe.

Kroppen og dansen har altid fascineret den amerikanske mesterdokumentarist Frederick Wiseman. Senest i Boxing Gym og La Danse, hvor han skildrer den parisiske ballet.

Derfor er det også oplagt, at den 81-årige instruktør — som er mere produktiv end nogensinde — er draget til byernes by for at portrættere Le Crazy Horse de Paris. Stripklubben har siden 1951 trakteret sit kræsne publikum med ”verdens smukkeste kvinder i de mest sofistikerede shows”.

Vi er så langt, vi overhovedet kan komme fra den tarveligste polterabends striptease med glidecreme og medbragt ghettoblaster.

Metoden kommer til kort
Klubbens perfektionistiske chefkoreograf Phillipe Decouflé deler Wisemans interesse for kroppen som kunstnerisk abstraktion. Filmens omdrejningspunkt er arbejdet med hans nye, ekstravagante show, Désir.

Frederick Wiseman har før benyttet sit karakteristiske ”fluen-på-væggen”-format forbilledligt i vægtige og skoledannende institutionsportrætter som Titicut Follies og High School.
 
Men på stripklubben kommer hans metode, der er uden voice-over og direkte interviews, til kort.

Udplukket af hverdagens diskussioner om økonomi, logistik, manglende tid, kostumeskift etc. føles løst og ligegyldigt.

Efter den første time begynder selv de bunkevis af sceneshows med nøgne, smukke kvinder med perfekte, runde baller og lange ben at føles temmelig repeterende. Man keder sig simpelthen.

Når cheferne hvisker
Desværre kommer vi ikke for alvor ind i den kreative proces – disciplinen og sliddet med blod, sved og tårer – som må ligge bag de vitterlig fantastisk smukke sceneshows. 

Rigtig interessant bliver det kun i en morsom scene, hvor der skal vælges et nyt kuld piger til showet.

Mens de håbefulde piger på scenen gør deres yderste for at stå i den helt rigtige positur kun iført g-streng, hører vi Decouflé og de andre chefer hviske om, hvem der er kønnest, og hvem der har de rundeste baller.

Den slags pinligt ærlige scener, der afklæder den fashionable strip, havde man gerne set flere af.

Crazy Horse bliver vist sidste gang på Cph:Dox den 11. november kl. 17.30 i Empire Bio, København.

Relevante artikler

Nyhed
05. nov. 2011
Følelserne uden på tøjet

Følelserne uden på tøjet

Nyhed
05. nov. 2011
Man gjorde en abe fortræd

Man gjorde en abe fortræd

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro