Følelserne uden på tøjet

Filmen om Pina Bausch gik alt andet end efter planen.

Wim Wenders ville have fulgt den legendariske, tyske koreograf på helt tæt hold på turné rundt om i verden, men tidligt i forløbet døde hun – som 69-årig og kun fem dage efter hun havde fået konstateret kræft.

Alligevel har den gamle mesterinstruktør formået at lave en film gennemstrømmet af Pinas uudslukkelige kreative ild. Det er en smuk nekrolog, båret af hendes egne betagende opførsler, som mange nok bedst vil kende fra Pedro Almodóvars Tal til hende, hvor to af hendes stykker vises i korte klip.

Absurd parringsdans
Pinas ekspressionistiske Tanztheater er mennesker, der krænger deres inderste ud i en blanding af mekaniske og desperat overgjorte bevægelser.

Mænd og kvinder i absurd, rituel parringsdans, dansere der ordløst forsøger at vriste sig fri af deres egne kroppe og forholde sig til andres.

Kort sagt: følelserne uden på tøjet.

Nogle vil utvivlsomt finde det skabet, men Wenders formår at indfange essensen i Pina Bausch’ sans for visuelt hypnotiserende kompositioner. Langt størstedelen af filmen består af genopførsler af Pinas stykker (vi kommer vidt omkring, også lidt for vidt), der udføres af hendes trofaste trup, hvoraf flere medlemmer har fulgt hende i årtier.

Imellem opførslerne udtrykker de deres kærlighed til læremesteren i en slags ”thinking head”-sekvenser: Vi ser deres stumme ansigter, mens vi hører deres stemmer i voice over.

Ud i virkeligheden
Kameraet tager os med ind i hjertet af scenerummet, så man nærmest mærker dansernes sveddråber og åndedræt og føler deres kamp mod elementerne. Som i en flot sekvens, hvor en mindre stormflod har oversvømmet scenen, som de drivvåde spillere kæmper sig vej igennem.

En særlig magi opstår, når Wenders tager Pinas dansere med ud i virkeligheden, og de følelsesudkrængende bevægelser spiller op mod en metro eller en svømmehals fraværende hverdagsliv, så vores tilbageholdte følelser sættes i relief.

Og mens man ofte i Hollywoods actionbaskere har følt, at brugen af 3D er drevet af ønsket om at lægge en tyver oven i billetprisen, understreger den ekstra dimension her den detaljemættede dybde i Pinas opførsler.