Nyhed
02. sep. 2020
Dansk Oscar-jagt skudt i gang
Produceren Kim Magnusson er den mest Oscar-hædrede danske filmskaber, der har vundet de eftertragtede priser to gange. Foto | Phil McCarten

Dansk Oscar-jagt skudt i gang

Ambitiøse filmskabere kan med penge fra Den Vestdanske Filmpulje og råd fra Oscar-vinderen Kim Magnusson deltage i projekt om at vinde en Oscar for bedste kortfilm.

Af Lasse Torp Hansen

Den Vestdanske Filmpulje vil vinde en Oscar for bedste kortfilm, og den regionale filmfond er villig til at betale for det.

I jagten på prisen har filmfonden rustet sig med to kraftige våben: penge og erfaring.

Pengene kommer i form af en pulje på en million kroner, hvor fire kortfilmprojekter kan søge om at få produktionsstøtte på op til 200.000 kroner hver til at skabe deres bud på en Oscar-vinder.

Erfaringen kommer i form af mentor og sparringspartner Kim Magnusson, som er den mest Oscar-hædrede dansker.

Han vil være med til at vælge blandt projekterne, som får støtte, og han vil stå til rådighed for de udvalgte filmskabere. Desuden arrangerer Magnusson to workshops, der skal guide projekterne på den rette Oscar-kurs.

”Jeg elsker at dele ud af min erfaring, hjælpe og opdage nyt talent,” udtaler Kim Magnusson i en pressemeddelelse.

”Derfor mener jeg også, at det er et vigtigt initiativ, at der nu sættes fokus på kortfilm med international appeal fortalt med et stærkt regionalt afsæt.”

Glimt i øjet
Kim Magnusson har produceret to Oscar-vindende kortfilm, Valgaften og Helium, og er blevet nomineret yderligere fire gange, senest for Aske Bangs Silent Nights.

Han har desuden produceret Anders Thomas Jensens mest berømte og elskede film: Blinkende lygter, De grønne slagtere og Adams æbler.

Projektet bliver skudt i gang den 21. september, hvor Kim Magnusson i Filmby Aarhus vil øse ud af sin viden og erfaring med at skabe prisbelønnede film. Den Vestdanske Filmpulje anbefaler alle ansøgere at deltage i arrangementet.

”Det er selvsagt med et glimt i øjet, når vi siger, vi går efter en Oscar. Vi gør det for at sætte fokus på, at det korte format kan og skal tages seriøst, da det er her, det nye talent skal findes,” siger filmfondens direktør, den tidligere producent Ronnie Fridthjof.

”Det vil selvfølgelig være fantastisk med en ’Regional Oscar’, men det vigtigste er, at vi får fire super gode kortfilm på højt internationalt niveau, der kan åbne døren for de kreative aktører bag projekterne.”

Stolt dansk tradition
I en tid, hvor kortfilm ikke længere kan få støtte i samme omfang som før igennem Det Danske Filminstitut, er andre puljer og foreninger essentielle for producenterne af kortfilm.

Den Vestdanske Filmpulje ser kortfilm som en vigtig og stolt tradition i Danmark.

I pressemeddelelsen fremhæves Ekko Shortlist Awards, Robert-prisen og Odense International Film Festival som fremmende for genren og medvirkende til den stolte danske tradition for kortfilm af høj kvalitet.

Danmark har vundet fire Oscars for bedste kortfilm og fået tolv nomineringer.

Både nye og erfarne produktionsselskaber kan ansøge om at være del i projektet, men man skal have produceret mindst én kortfilm.

Ansøgningsfristen er 5. november.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten