Nyhed
29. okt. 2017
Nyt band spiller Ekko Shortlist Awards op
Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen gik i seks år under bandnavnet Rangleklods, men skiftede sidste år navn til Blondage. Foto | Jason Idris Alami

Nyt band spiller Ekko Shortlist Awards op

Den elektroniske pop-duo Blondage gik tidligere under navnet Rangleklods, men er under nyt navn klar med sprøde toner til årets filmfest.

Af Nicki Bruun

Den 9. december løber dette års udgave af Ekko Shortlist Awards af stablen.

Her bliver der mulighed for at feste med den danske filmundergrund og nogle af de talenter, som skal tegne dansk film i fremtiden.

Men også på den musikalske front kommer der underholdning fra et forholdsvis nyt navn, når aftenens band spiller op efter prisuddelingen.

Den elektroniske pop-duo Blondage har nemlig kun eksisteret i halvandet års tid. Inden da var bandet, der består af kæresteparret Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen, dog kendt som den populære electro-gruppe Rangleklods med numre som Lost u og Clouds.

”Navnet Blondage forbinder det at dagdrømme med sensualitet. Det har givet os et tomt lærred og en større kreativ energi, end vi nogensinde har haft,” skrev bandet om navneændringen på deres Facebook-side sidste år.

Drinks og musik
Ekko Shortlist Awards foregår ligesom de to sidste års prisuddelinger i Bremen Teater.

Showet starter kl. 19, og dørene åbner en time før, så publikum kan komme fra den røde løber og ind i salen i ordentlig tid.

Der er velkomstdrinks i form af øl, og vi byder også på shots, når Blondage efter uddelingen af priserne i tretten kategorier indtager scenen i teatrets foyer.

Her vil bandet spille de hits, som de i deres nye form allerede har haft. Sangen Stoned var Ugens Uundgåelige på P3 tidligere i år, og i musikvideoen ser man musiker-kæresteparret optræde på slap line – se videoen herunder.

Husk at købe billetter til Ekko Shortlist Awards 2017.

Ekko Shortlist Awards

Afholdes den 9. december i Bremen Teater.

Showet starter kl. 19 (dørene åbner kl. 18).

Aftenens vært er Anders Lund Madsen.

Natmaden leveres af falafelbaren Fala Fala, mens Fernet Branca og Stoli the Vodka står for drinks og shots.

Blondage (tidligere Rangleklods) spiller til efterfesten.

Køb billet her.

Sponsoreret af C More og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Blondage: Stoned

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro