Nyhed
09. okt. 2017
Kom med til årets filmfest!
Til Ekko Shortlist Awards sidste år blev der i salen entusiastisk heppet på de nominerede film med farverige bannere. Foto | Anders Rye Skjoldjensen

Ekko Shortlist: Kom med til årets filmfest!

Der bliver uddelt priser til landets største filmtalenter og festet hele natten, når vi den 9. december slår dørene op for Ekko Shortlist Awards 2017.

Af Nicki Bruun

I løbet af det seneste års tid er der kommet mange fantastiske kortfilm til på Ekko Shortlist.

Nu er det snart tid til Ekko Shortlist Awards, hvor vi med en stor prisuddeling og festaften hylder de bedste af de bedste fra det forgangne år.

Derfor er der god grund til at sikre sig billet til showet, der finder sted lørdag den 9. december kl. 19 i Bremen Teater.

Her vil vi for fjerde gang lade publikum og en professionel jury udvælge vinderne blandt den danske filmundergrund – og forhåbentlig finde nogle af morgendagens store filmfolk. Der bliver uddelt priser i tretten kategorier, blandt andet for bedste mandlige og kvindelige skuespiller samt bedste fotografering og klipning.

Efter prisuddelingen er der fest hele natten, hvor et af Danmarks mest lovende bands holder stemningen i top, og hvor natmaden også plejer at være en stor succes. Den leveres i år af falafelbaren Fala Fala.

Ekko Shortlist Awards arrangeres med støtte fra C More, Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Store oplevelser venter
Sidste år vandt den velspillede Et lift Shortlist Prisen, så instruktørerne Milad Avaz og Michel Copeland Toft kunne lade sig hylde af publikum og modtage den medfølgende pengepræmie på 25.000 kroner.

De har dog ikke hvilet på laurbærrene, for senere denne måned får Milad Avaz’ allerede roste spillefilmdebut Mens vi lever premiere. Han har skrevet filmens manuskript, mens broren Mehdi Avaz instruerer.

Sidste års uddeling huskes også især for Rudi Køhnkes følelsesladede takketale efter prisen for bedste mandlige skuespiller. Køhnke vandt for rollen som beskyttende far i en postapokalyptisk verden i Ødeland.

Han modtog et stort bifald i salen, da han efter en række svære år med angst fra scenen kunne bebude sit comeback i filmbranchen: ”Jeg har kæmpet med angsten i femten år – og jeg vandt.”

Køhnke medvirker også i Jacob Thomas Pilgaards Sé, hvilken klovn, der med en fjerdeplads i denne uge på Ekko Shortlist er i spil til dette års prisuddeling.

Vil du være med og se, hvilke store oplevelser Ekko Shortlist Awards kommer til at byde på i år, kan du købe billetter her.

Ekko Shortlist Awards

Afholdes den 9. december i Bremen Teater.

Showet starter kl. 19 (dørene åbner kl. 18).

Aftenens vært er Anders Lund Madsen.

Natmaden leveres af falafelbaren Fala Fala, mens Fernet Branca og Stoli the Vodka står for drinks og shots.

Blondage (tidligere Rangleklods) spiller til efterfesten.

Køb billet her.

Sponsoreret af C More og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Relevante artikler

Reportage
28. nov. 2016
”Jeg er tilbage”

Rudi Køhnke: ”Jeg er tilbage”

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro