Biografanmeldelse
02. sep. 2020
The New Mutants
Illyana Rasputin (Anya Taylor-Joy) er en af fem unge mutanter, som mod deres vilje bliver holdt indespærret på en anstalt. Foto | Claire Folger

The New Mutants

Trods en omskiftelig tilblivelse leverer den sidste del af X-men-universet solid action og godt skuespil af stjernefrøet Anya Taylor-Joy.

Af Claus Nygaard Petersen

Få film har haft så omtumlet en tilværelse som The New Mutants.

Instruktør og manuskriptforfatter Josh Boone havde sammen med makkeren Knate Lee i 2014 foreslået Fox og producer Simon Kinberg at lave en horrorfilm, der foregik i X-Men-universet.

Men efter den lunkne modtagelse af X-Men: Apocalypse blev duoens oprindelige vision om en rendyrket gyserhistorie lavet om til en mere young adult-orienteret historie.

Det havde Josh Boone allerede erfaring med fra sin forrige film, En flænge i himlen.

Flere omskrivninger fulgte, og da The New Mutants endelig blev optaget i 2017, var uhyggen tonet væsentligt ned.

Men da It fik international succes, blev det besluttet, at der skulle optages nye scener for at gøre filmen mere skræmmende og nærmere det, instruktøren oprindelig havde tænkt sig.

Da Disney købte Fox, blev de planlagte optagelser dog aldrig til noget, og selv om det blev overvejet en sidste gang at tilføje ekstra scener, var skuespillerene blevet så meget ældre, at det ikke gav mening.

Først i år blev de sidste computereffekter lagt på det filmiske gadekryds, der kunne være blevet en ren katastrofe, men i den henseende overrasker positivt.

Handlingen foregår på et lukket, skummelt hospital, hvor Dani Moonstar vågner op, efter hendes by i et reservat for indfødte amerikanere er blevet udslettet.

På hospitalet er også russiske, antiautoritære Ilyana, skotske og sky Rahne, den nydelige, men arrogante brasilianer Roberto og den nervøse minearbejdersøn Sam.

Til at passe på dem – eller holde dem fanget, om man vil – er dr. Cecilia Reyes. Hun henviser konstant til, at det er hendes overordnede, som bestemmer, hvornår de unge mutanter er klar til at komme ud.

Fælles for dem er, at de hver især har et traume i fortiden, som ikke kun hjemsøger dem i deres drømme, men også – efter Danis ankomst – på hospitalets dårligt belyste og uhyggelige gange.

Man kan godt mærke, at The New Mutants har svært ved at vælge, om den vil være en gyser eller ungdomsfilm.

Den første halvdel er en rodet omgang ungdomspladder og fremstår som en uelegant version af The Breakfast Club, hvor en blandet flok gymnasieelever skal bruge lørdagen sammen til eftersidning.

Replikkerne lyder, som om de er taget fra den slags bøger, man finder i tikronersbunken og kun vil blive læst i yderste nødstilfælde.

Inspirationskilden Buffy – Vampyrenes skræk kører nonstop på skærmen i deres fælles opholdsstue, men det er mere et tungt vink med en vognstang end subtil homage.

Anden halvdel fungerer bedre.

Der bliver skruet op for de ubehagelige scener, og effekterne til at legemliggøre de forskellige monstre er ganske imponerende.

Især den sidste store slåskamp fungerer godt på det store lærred og viser det potentiale, der er i materialet til at skabe en underholdende og anderledes X-Men-film.

Anya Taylor-Joy, der fik sit store gennembrud i Robert Eggers’ horror-mesterværk The Witch viser nok engang, at hun er et talent ud over det sædvanlige.

På overfladen er Illyana en hård negl, der er komplet ligeglade med, hvad andre tænker om hende. Men inde på værelset gemmer sig en lille pige, der knuger sin lilla legetøjsdrage for at beskytte sig selv mod mareridt om smilende monstermænd.

Balancen mellem de to yderpunkter rammer Anya Taylor-Joy perfekt, og selv sløje replikker lyder som det sejeste nogensinde, når hun byder ondskaben op til kamp.

Mindre heldig er castingen af Henry Zaga som Roberto, der i tegneserien er afro-brasilianer, hvilket har fremkaldt beskyldninger om whitewashing.

Men selv med den horrible beslutning in mente, er det svært for alvor at hade historien om fem teenagere, der skal bekæmpe deres indre dæmoner på et uhyggeligt hospital.

Titel:
The New Mutants

Land:
USA

År:
2020

Instruktør:
Josh Boone

Manuskript:
Josh Boone, Knate Lee

Medvirkende:
Blu Hunt, Maisie Williams, Anya Taylor-Joy, Charlie Heaton, Alice Braga, Henry Zaga

Spilletid:
98 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
3. september

Relevante artikler

Biografanmeldelse
19. maj 2016
X-Men: Apocalypse

X-Men: Apocalypse

Biografanmeldelse
10. juni 2014
En flænge i himlen

En flænge i himlen

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
27. nov. 2023
Thanksgiving

Thanksgiving

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten