Mod, sved, tårer

”Det føles ikke som at gå i skole.” 

Hvis man ikke ved bedre, kunne ordene til forveksling klinge som en opsang til danske gymnasieelevers hjemmeundervisning her i foråret. 

Men Zanya beskriver sin dagligdag på AFUK – Akademi For Utæmmet Kreativitet – på Vesterbro i København, hvor boglig læring erstattes af fysisk intelligens. Her lærer hun akrobatik og drømmer om at optræde i cirkus.

I stil med musicalen Fame, hvor håbefulde musikere, skuespillere og dansere uddanner sig til et liv i showbiz, følger TV 2-dokumentaren Zanya og hendes medstuderende igennem et år på en kreativ uddannelsesinstitution.

Vi hører, hvordan cirkusperformerne hver især er endt på akademiet.

”Mit fysiske og mentale helbred var lige til at lukke op og skide i,” siger Mads, der er en 25-årig mand med halvlangt hår, tatoveringer og fængslende, brune øjne.

Han gik i gymnasiet mere op i festerne end undervisningen, begyndte at eksperimentere med stoffer og mistede til sidst sig selv. Men på AFUK har han fundet et sted, hvor folk både er ædru og kreative.

Mod, sved, tårer er bedst, når vi ser de unge øve sig i akrobatiske discipliner, imens de på lydsiden beretter om deres fortid og drømme for fremtiden.

En narkoleptiker trodser håbefuldt sygdommen for at leve sine ambitioner ud. En anden beretter om en vanskelig opvækst i en cirkusfamilie, men vil alligevel starte sit eget cirkus.

Særligt underholdende er korte sekvenser i frikvartererne, hvor eleverne tænder for musik og danser på trapperne. Da en underviser kommer gående, stopper han op og slutter sig til den improviserede optræden.

Indimellem klippes fra fremragende optrædener og performative tricks i idrætshallen til flimrende, vhs-båndagtige optagelser fra omklædningsrum.

På både skabene og væggene kan vi læse motiverende citater, der rummer alt fra Kierkegaard til ”We don’t give a fuck”. En fandenivoldskhed, der skal få eleverne til at fremstå frie, modige og egenrådige.

Men bag facaden aner man nogle sårbare mennesker. Sjældent får vi de medvirkendes navne, hvilket får dem til at fremstå som anonyme dele af en større masse, der ikke passer ind i samfundets snævre rammer.

Skal de alle være cirkusartister? Hvordan er det gået tidligere elever?

Det er blot nogle af de spørgsmål, man gerne ville have fået besvaret efter 74 minutter i selskab med disse usædvanligt begavede, unge mennesker.

Instruktørerne Ina Lindgreen og Andrea Storm Henriksen fokuserer på elevernes afgangsforestilling. Det er et klimaks af fest og farver. Men hvad der venter dem på den anden side, hører vi meget lidt om.

Halvvejs møder vi en pige, der ikke kan tale dansk. Hun drømmer om at rejse verden rundt efter uddannelsen og optræde med Bollywood-dans. Endelig giver det mening, at underviserne skiftevis taler dansk og engelsk med kraftig, dansk accent.

Desværre bliver skolens internationale perspektiv ikke behandlet.

Mod, sved, tårer fortjener cadeau for sit fokus på alternative rollemodeller. Og trods manglende afklaring om de medvirkendes fremtidsudsigt er det nemt at blive revet med af deres imponerende fysiske intelligens.