Master of None – sæson 3

”Der sidder en lille pige med sin familie og spiser,” hulker Alicia i telefonen.

Kvinden, der inderligt ønsker sig et barn, prøver at forklare, hvordan noget så fjollet som en margarine-reklame i fjernsynet får hende til at græde.

Scenen er lige så sjov som hjerteskærende. Det er tredje sæson af Master of None også, når den er allerbedst.

Serieskaber Aziz Ansari spiller seriens selvbiografiske hovedrolle Dev. En skuespiller, der søger det store gennembrud i New York.

Men i den nye sæson er omdrejningspunktet Lena Waithes lesbiske forfatter Denise. Hidtil har hun udfyldt en mindre rolle, og karakteren er delvist baseret på hende selv.

Med undtagelse af standup-showet Right Now, hvor Aziz Ansari reflekterer over en anklage om en seksuel krænkelse og opfordrer andre mænd til at tage ved lære, har der været stille om serieskaberen, siden beskyldningen så dagens lys i 2018.

Han prioriterer nu rollen bag kameraet som instruktør og forfatter og medvirker som skuespiller kun i to scener.

Med undertitlen Moments in Love hylder den nye sæson Ingmar Bergmans Scener fra et ægteskab. Komedien forvandles således til et ægteskabsdrama, der udfolder skelsættende øjeblikke fra Denises samliv med Alicia (Naomi Ackie).

Forholdet er umiddelbart idyllisk. De bor sammen ude på landet med deres høns, der er opkaldt efter sorte musik-ikoner som Chaka Khan og Patti LaBelle.

Tosomheden gør hverdagens trivielle gerning til en fryd. Kameraet dvæler ved dem, når de synger og danser, imens de sorterer vasketøj.

Men en skrækkelig middag sammen med Dev og hans ulykkelige kæreste vender op og ned på det hele. Aftenen gør Alicia rædselsslagen for, at vennernes modgang skal smitte. Der sås frø, som undervejs vokser sig til en uoverskuelig splid mellem Denise og Alicia.

Master of None lagde ud som en rendyrket komedie, der med glimt i øjet udstillede hverdagsracismen i USA.

Men allerede i anden sæson viste Ansari, at han havde andre ambitioner. Han lod sig inspirere af filmiske milepæle og dedikerede et helt afsnit til hylde den italienske klassiker Cykeltyven fra 1948.

I tredje sæson er humoren blevet mere underspillet. Som når Denise kommenterer, at konen kun er optaget af hvide forfattere, mens hun selv hver aften læser Ringenes herre.

Når Denise ikke længere kan få ro i huset, går hun ud for at trække vejret frit. Hun skruer op for bilradioen og lader operamusikken skylle over sig, mens hun sidder under panderynken og spiser en sandwich.

Det klæder sæsonen, at den gør plads til sådanne øjeblikke. Kun sjældent er der underlægningsmusik, og mange scener består af lange optagelser uden klip.

Naomi Ackie (Star Wars: The Rise of Skywalker) er fremragende som Alicia. Men med få closeups og dunkel belysning går meget af skuespillet tabt og begrænser indlevelsen.

Derfor er det først i fjerde afsnit, at man for alvor kommer ind under huden på hende. Som 37-årig gør hun et sidste forsøg på at blive gravid.

Til en konsultation sidder hun chokeret og hører om alle udfordringerne, fordi hendes forsikringsselskab ikke dækker fertilitetsbehandling for homoseksuelle.

I næste scene sidder hun grådkvalt, når et barn på restauranten skråler op om, at maden er for stærk. Barnets forældre er pinlige over spektaklet, men det går lige i hjertet på Alicia. I det øjeblik ved hun, at betalingen for behandlingen er pengene værd.

Det er tydeligt at Lena Waithe og Aziz Ansari først og fremmest er sjove. Tilsat den kunstfærdige drejning og referencer til filmhistoriske milepæle er den nye sæson af Master of None en sand fornøjelse.

Men ambitionerne er høje for seriens begrænsede omgang på fem afsnit, og hyldesten er glimtvis studentikos på bekostning af fortællingen.