Anmeldelser I kategorien: festivalanmeldelse

Smertefuldt kærlighedsdrama om en koreansk-canadisk kvinde splittet mellem to mænd og to kulturer bejler allerede til næste års Oscar-uddeling.

Sean Penns aktivistiske dokumentar om Zelenskyj er en overbevisende og dirrende oprigtig opfordring til at give Ukraine, hvad end de har brug for til at smide Putin på porten.

”En af de bedste animationsfilm, jeg har set længe,” skriver Ekkos anmelder om dramakomedie, der skildrer en families navigation gennem morens Alzheimer-forfald.

Overlevelses-thriller fra 30’ernes lovløse USA med Ethan Hawke og Ekko Shortlist-vinderen Lucas Lynggaard Tønnesen er fremragende spillet og vækker mindelser om 70’ernes rå klassikere.

Woody Allens 50. film, der udspiller sig under en filmfestival, er guf for enhver cineast og faktisk en af instruktørens bedre i lang tid.

Cannes-festivalen åbner med en eklatant maveplasker af et periodedrama, der på antifeministisk vis hylder passive kvinder og Johnny Depp.

Selvhadende amerikansk multimillionær træner kommunistiske revolutionære i en fascinerende Sundance-dokumentar, der sætter skarpt fokus på verdens ekstreme økonomiske ulighed.

Otte år efter Hushpuppy vender Benh Zeitlin tilbage med et berusende eventyr, der gengiver barndommens nysgerrige utilregnelighed, så man føler sig som et barn igen.

Kultinstruktøren Harmony Korines udsyrede lejemorderdrama er knap nok en film, men bliver en hypnotisk totaloplevelse, hvis man kan komme på bølgelængde.

Maskinerne har mere brug for os end vi for dem, hvis man skal tro den urkomiske film om en kunstig intelligens, der har skrevet et absurd manuskript med Werner Herzogs hjerne.

Alex Gibneys dokumentar om attentatet mod Salman Rushdie viser den hjerteskærende pris for at have sine meningers mod.

Ni år efter Fury Road vender George Miller tilbage til Cannes med endnu en højoktansactionfilm, der giver Hollywoods rabalderindustri baghjul.

Lena Dunham er tilbage med film om en 26-årig jomfru, der får taget sin mødom af en gift mand og bruger porno til at udforske sin seksualitet.

I Pablo Larraíns bredside mod Pinochet-regimet optræder den afstumpede diktator som en selvynkende vampyr i bitter strid om sit eftermæle.

At se Jóhann Jóhannssons svanesang er som at drømme med åbne øjne – den apokalyptiske vision balancerer mellem et skræmmende klarsyn og fabulerende fantasier hinsides vores fatteevne.

Harrison Ford giver endnu en tur i manegen i et værdigt ekstranummer, der hverken tilføjer nye lag til filmhistoriens største eventyrer eller skæmmer hans eftermæle.