This. Festival

Det starter med en dystopi.

”Vi bor i dag i en verden, som vi ikke længere har kontrol over, og som vi ikke længere forstår,” konkluderer forfatter Kaspar Colling Nielsen i sit teknologikritiske åbningsoplæg til This. Festival i Aarhus Filmbys Studie 1.

Overfor i Turbinehallen provokerer den britiske forfatter Hollie McNish med feministisk digtekunst.

Så er stemningen lagt for to dages festival om teknologi, kommunikation, film, musik, kunst og design.

This. er opstået som en fortsættelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Målet er at skabe en tværmediel festival med inspiration fra amerikanske SXSW og portugisiske Web Summit – et kreativt mødested mellem medie og erhverv, kunst og kultur.

Ambitionerne er skyhøje med et mål om at blive Nordens toneangivende festival for kunstverdenen og den kreative industri. Festivalen er opdelt i to: en konferencesamling, der foregår fra 13. til 14. september, og en mere kunstorienteret musikfestival om aftenen på andendagen.

Den lettere dystopiske stemning fortsætter på førstedagen med The Rain-serieskaberne Christian Potalivo og Jannik Tai Mosholt, der fortæller om at lave genrefiktion til et internationalt publikum.

Herfra går det i en mere optimistisk retning.

Israelske Saar Friedman fortæller, hvordan design kan bruges til at bryde grænser. Kreativitet er ikke en lige linje fra A til B, men en krøllet streg, der låner information fra alt, den slanger sig igennem. Reklamefilminstruktør Malcolm Green fortsætter i det opløftende leje og giver brugbar inspiration til, hvordan reklamer kan laves med autenticitet og medmenneskelighed. Mens Patrick Bulger fra amerikanske Vox Media giver forhåbninger om, at onlinejournalistik kan laves med de traditionelle dyder i behold.

”Hvis lighed var et computerværktøj, så havde alle virksomheder installeret det for mange år siden,” siger kønsblogger Marianne Egelund Siig i et lidt tørt oplæg med henvisning til de mange rapporter, der viser, at lighed mellem kønnene på arbejdspladserne resulterer i højere produktivitet.

Mangfoldighed tager norske Julie Andem til sig som bærende element i sit globale ungdomsseriefænomen Skam. Det opmuntrende budskab er, at diversitet kun gavner og ikke fjerner kreativiteten.

Det tværmedielle kommer bedst til udtryk i den mere erhvervsorienterede konferencedel. Der er valgt foredragsholdere, som har noget på hjerte, og brugen af teknologi til at skabe meningsfyldt og værdiskabende indhold går igen som fællesnævner i flere af oplæggene.

Havde festivalen også gjort mere for at få folk til at høre oplæg uden for deres egne interesseområder, havde oplevelsen været helt i top.

Førstedagen afsluttes med premiere på tre kortfilm fra Den Vestdanske Filmpuljes talentordning Nye Talenter. Kvaliteten er slående høj i flygtningedramaet Tarek, børnefilmen Game On og ensemblefilmen Lyden af uventet død.

Når man taler med folk, er det dog den halvanarkistiske kunstner Mr. Bingos oplæg, der har bidt sig mest fast i bevidstheden. Så meget endda, at da jeg på andendagen er til masterclass med Augmented Reality-guruen Matthieu Lorrain, er det Mr. Bingo, min sidemand bruger som eksempel på en fandenivoldsk, sur brite.

Dét er kunst, der når ud over scenekanten.

Dag 2 er i det hele taget en meget afslappet affære efter den noget hektiske dag 1. Der virker også til at være tyndet ud i pauseteltet mellem foredragene. Der er lidt en søndag-på-Roskilde-stemning.

Problemet er bare, at der stadig er en hel aftens koncerter tilbage. Men i stedet for en naturlig fortsættelse af programmet, virker det næsten som starten på en helt ny festival.

Der er ellers booket et rimelig solidt musikopbud med 2ManyDJs og altid interessante Den Sorte Skole som hovednavne. Og så har en række kunstnere stillet værker op på pladsen.

Desværre går sammenhængen mellem de kreative discipliner tabt. Primært fordi der ikke er nogen klar rød tråd, som knytter musikken og kunstinstallationerne til det tidligere program. Der er kun to visuelle kunstnere på foredragsrækken, og ingen af dem udstiller på festivalen. Og ikke en eneste musiker er blevet hørt.

Det indtryk gøres ikke stort bedre af, at koncertpladsen har været under opbygning under arrangementer, og gæster derfor ikke har haft mulighed for at opleve kunstværkerne på egen hånd.

Man forlader festivalen klogere og inspireret, men hvis This. vil blive Nordens SXSW, skal kunsten og musikken være bedre integreret i helhedsoplevelsen.