Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Efter et par mørke sjæletimer har Pedro Almodóvar brug for lidt uforpligtende sjov og ballade – og hans nyeste film er en camp-farce, der trodsigt dyrker sin homoseksualitet.

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

Den næsten ubærligt hjerteskærende I Am Breathing rummer trods sin sygdomshistorie øjeblikke af befriende sort humor.

Det Danske Filminstitut har givet Tomas Villum Jensen, Rasmus Bjerg og Casper Christensen en badebillet til Den Franske Riviera, og de kvitterer med den umorsomste komedie i mands minde.

Olivia Williams stjæler billedet som den kontroversielle Eleanor Roosevelt i rodet film om FDR's hotdog-spisende møde med englænderne.

Hayao Miyazakis bebudede tronfølger Yoshifumi Kondô nåede kun at lave én film. Den kommer nu til Danmark med attens års forsinkelse – og er ventetiden værd.

To timer og 23 minutters nærmest uafbrudt brølende action, katastrofalt blottet for humor og den barnlige, blåøjede begejstring, der i sin tid gjorde Superman til en af historiens mest elskede superhelte.

Gomorra-instruktør Matteo Garrones nye film om en fiskehandler, der fanatisk dyrker Big Brother, er et fascinerende og tvetydigt melodrama a la Douglas Sirk.

En børnefilm for voksne. Sådan føles Daniel Borgmans debutfilm, der trods en hjerteskærende hovedrolle drukner i poesifyld og symbolske replikker.

Ken Loach drejer en solid, socialrealistisk fortælling ind på et luftigt duftspor, der fører os højt op i humorens rige.

Niels Arden Oplevs amerikanske debut kommer til Danmark med dårlige anmeldelser fra USA – men faktisk er det en intelligent film med en speget og original hævnhistorie.

J.J. Abrams opfølger til sin succesrige Star Trek-film fra 2009 følger skabelonen nærmest til punkt og prikke – og det er der ingen grund til at klage over.

Den sidste Tømmermænds-film fuldfører trilogiens negative spiral mod absolut bundskraberniveau.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.

Harmony Korines allerede kultdyrkede film om bikiniklædte piger med maskinpistoler på amokløb i Florida bliver til et overraskende vemodigt rekviem for ungdommen.

Folkene bag Ice Age er tilbage med en flot animationsfilm, der stjæler med arme og ben fra bedre historier.