Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Søren Balle bejler til titlen som landets mest lovende instruktør med en stor film om et lille kriseramt Danmark, hvor der tales formfuldendt nordjysk.

Hr. Peabody & Sherman er et morsomt far-søn-eventyr fra den velsmurte Dreamworks-maskine om en hund og hans menneskedreng på tidsrejse.

Børnene er forstørrelsesglasset for de voksnes konflikter i endnu et superrealistisk skilsmissedrama fra iranske Asghar Farhadi – denne gang på fransk.

The Lunchbox er anrettet som en delikat, kysk kærlighedshistorie krydret med humor og melankoli i den helt rette dosering.

Seks instruktører lader seks arkitektoniske perler komme til orde efter devisen ”hvis væggene kunne tale”. Men forceret poetiske voice-overs forhindrer de flotte billeder i at tale for sig selv.

Slovensk instruktør går Before Sunrise i bedene med en film om to kvinder, der mødes tilfældigt i en lufthavn og forelsker sig. Men der er langt fra gebrokkent engelsk til romantisk ping-pong.

Barbara-stjernen Nina Hoss er eneste lyspunkt i en tyndskåret, tysk western-schnitzel om preussere på fatale afveje i Canadas vildnis.

Kæresten stjæler scenen fra manden og myten YSL i en biopic, hvis glatpolerede look ikke yder den geniale, men også mentalt forstyrrede designer retfærdighed.

Britisk rom-com har mistet forgængernes skæve charme. Tilbage er kun klichéerne og de falske smil.

Medforfatteren til Joachim Triers mesterværker, Eskil Vogt, springer ud som instruktør med en original, morsom og rørende film, der formidler følelsen af at være blind.

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

Nok har denne krigsskildring været Ungarns Oscar-kandidat, men mage til ubehagelig og hovedløs film skal man lede længe efter.

Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.