Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

På grund af krigen mellem Warner Bros. og biograferne vil kaotisk komedie med katten og musen kun blive vist få steder. Og godt det samme.

Hvad skal man med en stærk historie, når man har en übercool Keanu Reeves og en stribe sublime actionscener?

Biopic om magthavernes racistiske jagt på jazz-sangeren Billie Holiday ligner en klassiker med sin kærlighedstragedie og forrygende præstation af Andra Day.

Stjernespækket samlebåndskomedie svigter sit populære børnebogsforlæg og er en pinlig bundskraber for Robert De Niro.

Dokumentar om The Band er et uomgængeligt, fascinerende og rørende vidnesbyrd om rockmusikkens historie.

Star Trek Beyond fylder popcornsbægeret op, så man næsten glemmer, at den dybest set er endnu en Star Wars-efterligning.

Udmærket skuespil og velfungerende chok-effekter gør tænd-lyset-ellers-dør-du-gyser til en underholdende, men forudsigelig oplevelse.

Hvad er Jackass-leder Johnny Knoxville uden sine gamle venner? Ikke meget, viser forvirret fjollefilm med uudholdelig bessefarhistorie.

Filmatisering af Alfred Döblins roman er en indigneret fortælling om de hvides magt over sorte, men kvindesynet er ikke lige så progressivt.  

Jean Renoir var syrlig og ironisk, men bliver gjort til bedemand i den nysselige Renoir, mener Bo Tao Michaëlis.

Smuk, morsom og melankolsk skildring af en omsorgsoase, hvor personalet tager hånd om Alzheimers-ramte med standhaftig solidaritet, mens manden med leen slår græsset udenfor.

Kate Winslet vender tilbage til sin barndoms flække i australsk film, der blander drama og romantisk komedie på en ikke altid lige overbevisende måde.

Svensk horrorfilm om en familie, der flytter ind i et nyt hus, er skræmmende som ind i helvede.

Barsk irsk ungdomsdrama gemmer på interessant politisk allegori om finanskrakkets moralske skurke.

Susanne Biers periodedrama er endelig kommet til verden, og resultatet af den mystisk lange fødsel er et smukt, men rodet problembarn, der ikke vækker kærlighedsfølelser.

Femte tur til den animerede isalder, der hverken er særligt morsom eller vild, placerer sig ubeslutsomt mellem børne- og voksenpublikummet.