Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Romantisk fransk komedie om bryllupper på tværs af kulturer prædiker tolerance, men den underliggende tone er dybt racistisk.

Italiensk Oscar-kandidat er et intelligent dobbelt-familiedrama, der viser, hvordan kærlighed erstattes af pengetransaktioner i finanskrisens grådige æra.

Stemningsfuld krigsfilm om Irlands religionskampe går helt tæt på en enkelt rekruts værste mareridt, men planter krigens angst og absurditet i os alle.

Robert Duvall og Robert Downey Jr. spiller far og søn i et retssalsdrama, hvor følelser og hemmeligheder udbasuneres uden fornemmelse for subtilitet.

Hvorfor er ”tøs” et skældsord? Spørgsmålet rejser sig oven på et smukt og nuanceret portræt af en fransk pigebande, som hverken fordømmer eller glorificerer.

Fornøjelig børnekomedie om verdens måske uheldigste dreng kan ikke beslutte sig til, hvilken målgruppe den vil fange – børnehaveklasser eller teenagere?

Oscar-darlingen Stephen Daldry går Slumdog Millionaire i bedene med en opbyggelig, men forglemmelig fortælling fra Brasiliens favelaer.

Clive Owen og Juliette Binoche er bedre som fjender end kærester, og manuskriptet er ujævnt i haltende romcom.

Ridley Scott tør problematisere den gammeltestamentlige Gud i sin Moses-fortælling, der er blandt hans bedste historiske film.

Sympatisk fransk-grønlandsk spillefilm retter civilisationskritik mod et moderne Grønland i klima- og kulturkrise. Den danske samvittighed gør ondt på en sund måde.

Looket er lækkert i den anden omgang eventyr med børnesuperhelten Antboy, men historien springer over, hvor gærdet er lavest.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.

Anders Morgenthaler anstrenger sig for at være original og kompromisløs, men I Am Here med Kim Basinger er noget rådvildt rod, der tager sig selv alt for alvorligt.

Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.