Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Krigsfilm om et skelsættende fupnummer under Anden Verdenskrig er pokerspil med høje indsatser og patriotisk patos af den gamle skole.

Spinoff til John Wick-filmene med Ana de Armas som retfærdig hævner låner med arme og ben, men leverer varen med stil og krones af filmhistoriens mest spektakulære flammekasterduel.

Fransk film blander krads realisme med dans i en passioneret og noget skizofren fortælling om kærlighed og ære.

Spillefilmdebutanten Jesper Quistgaard udforsker med stor hjertevarme, hvordan en familiehemmelighed i den fynske provins skubbes frem i lyset af en tragedie.

Skuespiller-ikonet Catherine Deneuve brillerer som kæderygende eks-skønhedsdronning, der prøver at finde mening med livet i den tredje alder.

Den anden animerede Olsen Banden-film synker til bunds i nostalgimisbrug og platte pruttejokes.

Blændende børnepræstationer overskygger for de fattigdomspornografiske undertoner i Ursula Meiers festivalhit.

Musikeren Annika Aakjær spiller sin første store filmrolle, men får ikke lov til at fylde meget i godmodigt dansk kærlighedsdrama.

Der er gensynsglæde, glimt i øjet og vild dino-action i blockbuster, som udmærker sig i kategorien ”hovedløs underholdning”.

En poetisk historie om en blind- og døvfødt fransk pige og hendes nonnelærer rammer med overbevisende skuespil i midten af hjertet.

Animationsfilmen om legetøjsastronauten sigter efter det uendelige univers, men kæmper med endimensionelle figurer uden humor.

Stærk Cannes-vinder viser skolegårdens magtkampe fra barnets perspektiv, så det sætter sig i kroppen som en rystende oplevelse.

Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump.

Ethan Hawke er frygtindgydende som børnemorder i gruopvækkende gyser fra en af genrens mestre.

Fortællingen om de fire unge, der pludselig bliver fantastiske, er originalt rollebesat. Men kampen mod superskurken virker som et kedeligt og pligtskyldigt optrin.

Imagebevidst og nøje koreograferet koncertfilm med et af vor tids trendy topbands leverer varen til fans uden mindste forsøg på at være innovativ.