Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Tsunami-scenen i Børnehjemmet-instruktørs nye, både intense og følsomme film bringer mindelser om landgangen i Saving Private Ryan.

Blændende børnepræstationer overskygger for de fattigdomspornografiske undertoner i Ursula Meiers festivalhit.

Jagten er et brag af et comeback for Thomas Vinterberg, der med Mads Mikkelsen i hovedrollen skaber en stærk identifikation med den uskyldigt forfulgte.

Autentiske livstidsfanger opfører Shakespeare i Taviani-brødrenes grænsesprængende comeback.

Paddy Considine leverer med sit instruktørdebut en uhyre fin skildring af modsætninger, der mødes. Men også en stærk, ligefrem brutal film, der skildrer et miljø fyldt af fysisk vold og mental forarmelse.

Barbara er en forfrossen kærlighedshistorie fra DDR-tiden, der er mindre publikumsvenlig, men lige så fremragende som De andres liv.

I sin første amerikanske film siden Nightwatch spiller Ole Bornedal gysets symfoni, så djævlene jubler.

Identitetskonflikten går sublimt gak i Leos Carax’ comeback-film, hvor Denis Lavant har intet mindre end elleve roller.

Som en dokumentarfilmens Dommedag nu rejser den fænomenale The Act of Killing ind i menneskets mørke hjerte med surreelle billeder af dansende gangstere i drag og folkedrab med smil på læben.

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.

Kapringen er en intens fortælling om almindelige mænd i en ekstrem situation. Filmens dokumentariske kamera giver kammerspillet en intens og fortættet atmosfære.

Joseph Cedar har lavet en bidende satire om det akademiske miljø og en sort komedie om det at være jøde.

Spider-Man er fanget i et gigantisk edderkoppespind af plottråde, som man skal holde styr på for at kunne indleve sig i karakteren.

Det er befriende at se, hvordan man kan snige lidt gammeldags moral om fællesskabet ind i en børnefilm, uden at det føles påklistret eller forlorent.

Humoren og poesien mangler, men Christopher Nolans teknologisk virtuose Homer Noir kan meget vel blive stående som den definitive filmatisering af Odysseen for en moderne tidsalder.