Biografanmeldelse
07. nov. 2012
Operation Argo
Både foran og bagved kameraet styrer Ben Affleck sikkert Operation Argo gennem blandingen af politisk thriller, Hollywood-satire og toptunet suspense. Foto | Claire Folger

Operation Argo

Operation Argo blander fornemt to uforenelige genrer, realistisk spionthriller og Hollywood-satire – og Ben Affleck beviser, at han er den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood.

Af Flemming Kaspersen

Ben Affleck er stille og roligt ved at udvikle sig til en af amerikansk films mest interessante, yngre instruktører.

Han er mest kendt som skuespiller, og han har udseendet med sig, men der har altid været noget henslængt og farveløst over hans præstationer. Som om han ikke helt har hjertet med – heller ikke i sine rollevalg, der virker som en lidt tilfældig blanding af mainstream (Pearl Harbor, Paycheck etc.) og mindre optrædener i indie-film (blandt andet hos Kevin Smith). Og måske skyldes det, at han i virkeligheden befinder sig bedre bag kameraet end foran det.

Han debuterede som instruktør med Gone Baby Gone (2007), en bundsolid og overraskende dyster moderne noir. The Town (2010) var en hård og stram gangsterfilm, styret af en sikker hånd for genren. Allerede i disse første to film demonstrerer Affleck en usædvanlig kunstnerisk kontrol og et klart talent, der handler mere om klassisk håndværk end om moderne trends. De fremstår som ægte film, ikke blot som en Hollywood-stjernes forfængelighedsprojekter.

Med sin tredje film, Operation Argo, siger Affleck farvel til krimigenrens relativt løse former og kaster sig i stedet over en langt mere krævende Hollywood-thriller. Og han håndterer det større apparat med imponerende professionalisme og overskud.

Filmen er et mix af politisk thriller, Hollywood-satire og toptunet suspense, baseret på en autentisk historie. Under den islamiske revolution i Iran blev de ansatte på den amerikanske ambassade i Teheran taget som gidsler. I 444 dage, fra november 1979 til januar 1981, blev de holdt fanget. I sig selv et spændende og politisk betændt forløb. Operation Argo er baseret på en mindre kendt sidehistorie: Under stormen på ambassaden lykkes det seks amerikanere at flygte og søge tilflugt i den canadiske ambassadørs bolig. Det er kun et spørgsmål om tid, før iranerne opdager, at der mangler seks ansatte på ambassaden, og de seks risikerer øjeblikkelig henrettelse som spioner. CIA indkalder specialisten Tony Mendez (Ben Affleck) for at få dem reddet ud af Iran. Mendez iværksætter en tilsyneladende vanvittig plan. Han vil lave en fingeret spillefilmproduktion og derefter tage til Teheran og få de seks amerikanere til at udgive sig for at være canadiske filmfolk på udkig efter locations.

Affleck fortæller den utrolige historie med en stilfornemmelse og en sans for temposkift, som selv garvede Hollywood-instruktører må misunde ham. I filmens indledning, hvor den amerikanske ambassade bliver løbet over ende, anvender han en håndholdt, hårdt klippet, semidokumentarisk stil, der placerer os midt i et hurtigt eskalerende inferno.

Tidsbilledet er omhyggeligt detaljeret og overbevisende, amerikanernes angst skræmmende håndgribelig. Midtersektionen er mindre intens og mere humoristisk i sin skildring af mødet mellem efterretningstjenesten og Hollywoods B-hold, veloplagt personificeret af John Goodman som make-up-eksperten John Chambers og Alan Arkin som den kyniske filmproducent Lester Siegel, der sammen skal få den ikke-eksisterende film til at se plausibel ud.

Man skulle ikke tro, at man kan få to så tilsyneladende uforenelige genrer til at mødes: realistisk spionthriller og Hollywood-satire-skråstreg-homage. Men det lykkes i filmens afsluttende tredjedel, der, uden at afsløre for meget, er et formidabelt lærestykke i god, gammeldags, adrenalinfyldt suspense. 

Operation Argo er en effektiv og uprætentiøs Hollywood-thriller for voksne. Og når man ser den, mindes man om, hvor sjældent den slags egentlig er. Som instruktør giver Ben Affleck sine skuespillere plads uden at sætte stil og plot over styr, og som hovedrolleskuespiller er han uden stjernenykker. Med sine tre glimrende film i træk ligner han den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood som en nøgtern forvalter af den klassiske Hollywood-genrefilm. Nu mangler han bare at lave en western.

Instruktør:
Ben Affleck
USA 2012

Manus:
Chris Terrio

Medvirkende:
Ben Affleck, Bryan Cranston, John Goodman, Alan Arkin

Spilletid:
120 min.

Premiere:
8. november

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
01. okt. 2025
Highest 2 Lowest

Highest 2 Lowest

Biografanmeldelse
14. sep. 2024
Lee

Lee

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro