Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Bryan Singer og hans stjernecast er fulde af overskud i den hidtil mest intrikate og ambitiøse X-Men-film, som også er seriens bedste til dato.

François Ozon viser Hitchcock’sk suspense og nyt menneskeligt overskud i historien om en lærer, som bliver afhængig af at læse sin elevs fristile om overklassens seksuelle udskejelser.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

Med action, højpolitisk konspiration og menneskelig tyngde er Captain America: The Winter Soldier en af de bedste superheltefilm nogensinde.

The Lunchbox er anrettet som en delikat, kysk kærlighedshistorie krydret med humor og melankoli i den helt rette dosering.

Jim Jarmusch er tilbage med verdens første krise-vampyrfilm om Vestens forfald og en af det seneste årtis mest bevægende kærlighedshistorier.

Subtilt drama skildrer den amerikanske arbejderklasses frustrationer under finanskrisen gennem en parade af gode skuespilpræstationer, hvor Christian Bale leverer karrierens højdepunkt.

Edgar Reitz’ prequal til den mastodontiske Heimat-serie er en nærværende og medrivende hjemstavnsskildring af de onde gamle dage.

12 Years a Slave er et umådelig stærkt slave-epos om lidelse og udholdenhed. Den elegance, historien fortælles med, er ærefrygtindgydende.

Lars Bukdahl dør af grin over den nye Anchorman-komedie og har skrevet en anmeldelse, der er lige så usammenhængende som filmen.

Tidobbelt Oscar-nomineret svindlerkomedie er en parade af tour de force-præstationer fra nogle af tidens bedste skuespillere.

Historien om den fortabte eventyrer er en charmerende animationshyldest til film som Indiana Jones og Star Wars – og en hæsblæsende fortælling for de små.

Martin Scorseses nye film er fuld af paralleller til mesterværkerne Goodfellas og Casino. Og så er den grotesk underholdende.

De mindste begivenheder får en skæbnesvanger tyngde i spændende Sundance-vinder, som bygger på en historie, der er larger than film.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.