Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den sidste del af Ole Lund Kirkegaard-trilogien i 3D lider under, at Otto er et næsehorn ikke er forfatterens bedste historie.

Stortalentet Daniel Dencik går på jagt efter livets mening i Grønland. Det er åndeløst smuk, men også lidt for ordrigt.

Daniel Day-Lewis’ berømte metodeskuespil truer næsten med at bryde illusionen i Spielbergs smukke snakkefilm Lincoln.

Ruben Fleischers film dyrker et selvbevidst gangster-noir-univers med næsten pervers appetit, men skæmmes af klæbrig moralisme.

Fordommene om franskmændene køres helt ud, når Julie Delpy leger Woody Allen.

Med sans for antydningens kunst fortæller kinesisk film om forholdet mellem en husholderske og hendes arbejdsgiver.

Lasse Halmströms comeback i svensk film er en effektiv thriller, der forsumper i scener fra et ægteskab.

Twilight-fænomenet er massivt fascinerende, men talentet er svært at øje på i det endelige punktum på den paranormale romance.

Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.

Hella Joofs Sover Dolly på ryggen er en velkendt komedie med omhyggeligt konstruerede sammentræf, komiske misforståelser og vidtdrevne karikaturer, men heldigvis også mere end det.

Filmatiseringen af On the Road er desværre kun blevet til et sympatisk ekko af Jack Kerouacs beat-klassiker og ikke så meget et kunstnerisk bud anno 2012, selvom filmskaberne har gjort sig umage.

Bille August lægger afstand til de udfordrende sider af fortællingen om Marie Krøyer og fokuserer i stedet på en imødekommende, pletfri Alt for damerne-stil.

Kinesisk dragemytologi og klassisk eventyrstemning kan ikke redde stift animeret fantasyfilm, der ligner et computerspil fra 1990’erne.

Lee Cronins tredje horrorfilm markedsføres misvisende som en mumiefortælling, og selv om den er kompetent udført, er det noget hult bras.

Instruktøren bag en af verdens bedste filmatiseringer af et videospil kaster sig over et af verdens bedste spil, men resultatet er skuffende: Monstrene er ikke spor uhyggelige.

Paul Dano snakker og snakker i rollen som manden, der hjalp Putin til magten, og kun Jude Laws imitation af diktatoren er et lille lyspunkt i søvndyssende drama.