Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Julia Ducournaus opfølger til body horror-sensationen Titane er en rodet og unødigt kompliceret aids-fabel, hvis æstetisering til tider føles som en uværdig behandling af epidemiens ofre.

Murakami-filmatisering om et jordskælvs efterdønninger vakler mellem det symbolske og det sentimentale, mens den følelsesmæssige dybde fordamper minut for minut.

Toeren af feelgood-komedien om kvinder på den anden side af livets midte fortaber sig i turistagtige billeder, og føleriet er begrænset til hastige skavanker, som hurtigt klares med kærtegn.

Call Me By Your Name-instruktørens uklare udforskning af køn og magtforhold i MeToo-æraen drukner i prætentiøs pseudo-filosofi.

Uopfindsom og trættende blanding af sequel og remake har kun interesse som afslutningen på den paranormale Conjuring-serie.

Svensk tegneserieforfatter og provokomiker fortæller sin egen historie i komedie, der føles som halvanden times dårlig standup med musak i baggrunden.

Efter tolv års pause vil Simon Staho gerne stikke til danskernes selvforståelse med et filosofisk collageværk – om islamofobi og fremmedhad – men det virker rodet og noget forældet.

Kafka- og Lynch-inspireret drama om en tryllekunstner på et mystisk hotel vil gerne være fascinerende filmkunst, men er lige så spændende som et bundt dødsannoncer.

Dokumentarfilm om Dalai Lama formår ikke at komme i dybden med tibetansk buddhisme, men drukner portrættet i banaliteter og politisk korrekthed.

Fransk live action-filmatisering af den ikoniske fortælling om Bambi er tømt for den fortryllende magi, der har gjort Disney-versionen uforglemmelig.

Aaron Taylor-Johnson spiller primært med øjenbrynene og de flotte overarme som menneskejæger i endnu en ligegyldig superskurkefilm fra Sonys døende, Spider-Man-løse-univers.

Paolo Sorrentinos hyldest til hjembyen Napoli og en utilnærmelig, smuk kvinde er en kreativ dødssejler så selvsmagende, at den nærmer sig selvparodi.

Hvis man vil se en rigmand brænde penge af, kan Francis Ford Coppolas pompøse storværk om alt og ingenting anbefales.

Spilfilmatisering med Cate Blanchett og Jamie Lee Curtis buldrer afsted, men formår ikke at opfinde det dybe geværløb.

Den elskede amerikanske pendant til Cirkeline bliver kvalt i filmatisering, der er dummere end, hvad man kan tillade sig at udsætte sine små poder for.

En baby kan hverken redde et falmet ægteskab eller fjerde ombæring af den fortærskede historie om eks-skurken Gru og hans minions.