Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.

Uroen lurer under facaden i Todd Haynes’ fængslende drama om et ægteskab, der leder tankerne hen på Woody Allens forhold til sin ekskærestes adoptivdatter.

Debutanten Lina Lund Jørgensen charmerer sig ind i hjertet hos publikum i befriende fordomsfri romance mellem en overvægtig gymnasieelev og en ghanesisk gut.

Rom-com-historiens sløveste stridsøkse er bare en undskyldning for at vise to smukke og ofte letpåklædte skuespillere på lærredet.

Ud af den noget fjollede sport wrestling vokser i Sean Durkins hænder en klog og gribende tragediefortælling af nærmest bibelske dimensioner.

Det rørende, absurde og komisk underspillede kærlighedsdrama mellem to ensomme og hårdtprøvede arbejdere er finske Aki Kaurismäki, når han er bedst.

Ari Alexander stråler i Milad Schwartz Avaz’ feelgood-drama, der trods gode takter har svært ved at samle sig om den egentlige fortælling.

Trods svagheder er forhistorien til Roald Dahls Charlie og chokoladefabrikken en velproduceret og visuelt overdådig oplevelse.

Disneys hyldest til sit filmunivers i 100-årsjubilæet er ananas i egen juice, men også en medrivende og fortryllende oplevelse.

Den japanske mesterinstruktør Kore-eda har skabt en gådefuld og rørende mosaik, der gradvist blotlægger personernes forbrydelser og livsløgne.

Ulrich Seidls drama om en skabspædofil tvinger os til at overveje, hvad vi finder så chokerende. Men vi bør også drøfte etikken i hans arbejdsmetode.

Ken Loach afslutter en af de største instruktørkarrierer i europæisk film med en gribende solidarisk fortælling, der vender sig imod fremmedfjendskheden i arbejderklassen.

Monstret og effekterne er imponerende, men det menneskelige er ikke noget at råbe hurra for.

Den amerikanske højtid udsættes for et gigantisk blodbad i underholdende slasherfilm, der må blive en årlig kultfilm for gyserfans.

Film om autentisk skibsulykke i Hirtshals afmonterer nærmest ethvert tilløb til drama og bliver så desto mere rørende i al sin tilbageholdte indignation.

At en film om den trøstesløse engelske arbejderklasse kan føles så opløftende, er et lille mirakel og skyldes ikke mindst debutantskuespilleren Lola Campbell.