Flummerne

Startscenen i Flummerne minder om den faste begyndelse i de populære Ice Age-film.

I Ice Age jager et dedikeret, lille egern passioneret et agern, som han har mere kært end noget andet i sit liv. Flummerne indledes med en temmelig tomhjernet fugl, som gennem hele filmen flyver ind og ud af handlingen og altid efterlader os med et smil på læben.

Det er ikke sikkert, at Flummerne bliver en ny Ice Age-franchise, men den har en frisk og forunderlig humor, som næsten passer bedre til voksne end børn.

Animationsfilmen handler om de to søskende Op og Ed, der er en del af Flummerne – et vildt nuttet og pelset donut-formet dyr.

Søskendeparret er forhadt af deres egen art, fordi de altid skaber gak og gøgl. Da de bliver ekskluderet fra den årlige blomsterfest, prøver de at plukke en yderst sjælden blomst for at råde bod på deres ulykke.

Blomsten sender dem på en magisk rejse fra år 1835 og frem til nutidens Shanghai. Her ser de for første gang trafik, smager fastfood og opdager til deres skræk, at alle Flummerne er uddøde.

Nu er det op til det skøre par at redde sig selv og sikre artens overlevelse. Det skal lykkes ved hjælp af en gruppe andre uddøde dyr og en magisk portal, som kan sende væsner rundt i hele verdenshistorien.

Flummerne ligner på overfladen en forudsigelig familiefilm, men handlingen og den komiske timing overrasker konstant med underholdende krumspring.

Der bliver dykket dybt ned i historiebøgerne, og samtidig er grafikken vellavet og dyrene nuttede, så det er en fryd.

Den ligefremme humor leder tankerne hen på tv-serien The Simpsons, og det er der en god grund til.

Filmen er nemlig både instrueret og skrevet af flere personer bag den berømte, gule familie, som siden 1989 har domineret sendefladen og bragt latter, forargelse og forudsigelser til live gennem Homer, Marge, Bart, Lisa og Maggie.

Den ene instruktør af Flummerne, David Silverman, har også instrueret The Simpsons Movie, og han fylder sin nye animationsfilm med humoristiske scener.

Det er virkelig morsomt, når en flok klikkende krabber fjollet vælger at efterligne de to søskende Op og Eds forsøg på at vinke en hval hen mod stranden. Eller når en ægte donut skaber skræk og rædsel for de små Flummere.

Den hyggelige galskab er i højsædet, men undervejs bliver der også introduceret et smukt budskab om mangfoldighed og en interessant skurk.

De mange indtryk får af og til oplevelsen til at føles lidt overfladisk, og den historiske tilgang kunne godt være blevet udfoldet endnu mere.

Men samlet set er Flummerne et humoristisk virvar af sjov og ballade og nuttede dyr uden ende.