Tv-anmeldelse
23. aug. 2025
Ensom i Tokyo

Ensomme Masato Sawa anskaffer sig et kæledyr – en meget stille ugle – blot for at have et levende væsen nærværende i samme rum som ham.

Foto | Kaspar Astrup Schröder

Ensom i Tokyo

Kaspar Astrup Schröders smukke og sørgelige dokumentar fra Japan viser, hvordan ensomhed kan knuse mennesker, og det er desværre et verdensomspændende problem.

Af Kristian Ditlev Jensen

Paradokset er til at få øje på. Midt i storbyen Tokyo – som huser 38 millioner sjæle – er andelen af ensomme mennesker med raketfart steget til ubærlige højder. Hele 40 procent af alle voksne japanere føler sig så ensomme, at det ødelægger deres liv og i visse tilfælde frarøver dem lysten til at leve. 

Blandt de unge er tallet 50 procent. 

I sin både smukke og sørgelige dokumentar undersøger Kaspar Astrup Schröder, hvordan ensomhed kan knuse mennesker. Han har tidligere skildret japanske særfænomener i Opfindelsen af Dr. Nakamats og Lej en familie A/S og vist sit talent som portrættør af alt fra stjernearkitekten Bjarke Ingels i Big Time til popstjernen Medina. 

I denne film er stilfærdigheden en slags metafor for den ubevægelighed, der ligger i ensomheden, når ingen taler med én, og der slet ikke er nogen. Som en af de to ensomme i filmen, Shoko Watanabe, siger, så frygter hun at komme hjem og råbe ”jeg er hjeeemmeee” uden at få svar. 

Den anden medvirkende er en mand. Masato Sawa har levet alene i halvdelen af sit liv, og da han bliver fyret et stykke, braser det hele endegyldigt sammen. 

I sært bevægende billeder følger vi de to ensomme mennesker og deres strategier for at mestre ensomheden. Shoko spiller klaver, men med hovedtelefoner på. Hun drømmer om, at hun en dag spiller for et publikum. Hun skriver sange på japansk, men med engelske bonmoter som omkvæd: ”Stand by me / Stand by me.” 

Hun er i øvrigt den, som klarer det hele bedst, da en rådgiver på et callcenter for ensomme beder hende om at finde kontakter fra sin fortid, som måske kan genoplives. Hun genfinder en skoleveninde, og sammen finder de lidt mere kontakt i hverdagen. Og var der ikke en mand, der kiggede i hendes retning, da de spillede elektronisk dart på en bar? 

Masato går andre veje. Han får sig et kæledyr. Det er en meget stille, ugle. For som han siger i dyrehandlen, ønsker han bare, at den er der – i samme rum som ham. Så han kan mærke noget liv. Skarabæerne i syltetøjsglasset og den enlige fisk i bowlen er ikke helt det samme, siger han. 

Telefoncentret Et Sted For Dig er udviklet specielt til ensomme, men kæmper med lav bemanding. Så de kæmper for at få taget telefonerne. Lamperne ved omstillingsbordet kan lyse gult ved bekymring og rødt ved risiko for vold eller selvmord. Ensomhed er alvor. 

Det forstår man også i det lidt administrative spor af filmen, som på lydsiden og i interviews/reportager følger Ministeren for Ensomhed og Social Isolation i den japanske regering. Hun er blevet udpeget i en anerkendelse for problemets omfang. 

Filmen er voldsomt vedkommende og vigtig. Ensomhed er ikke kunst et japansk problem, det er verdensomspændende, og vi har det også i Danmark.

”I Danmark føler 598.000 voksne sig svært ensomme og 20.000 børn i alderen elleve-femten år føler sig ofte eller meget ofte alene. Alle kan blive ramt af ensomhed. Der er dog situationer, hvor risikoen for ensomhed er større. For eksempel i livets overgange. Det kan være når man skifter skole, job eller flytter. Det kan også være. hvis man selv eller en nær person oplever sygdom,” skriver partnerskabet Sammen Mod Ensomhed på sin hjemmeside. 

I filmen er der en ensom mand og en ensom kvinde. Og man ærgrer sig over, at de to ikke bare mødes. I stedet sidder de og chatter med en fremmed. På en gang beskyttet og fængslet af skærmen. Ligesom alle os andre.

Titel:
Ensom i Tokyo

Land:
Danmark

År:
2025

Instruktør:
Kaspar Astrup Schröder 

Manuskript:
Kaspar Astrup Schröder

Medvirkende:
Shoko Watanabe, Masato Sawa, Koki Ozora, Daigo Ozawa, Seiko Noda, Takako Suzuki

Spilletid:
82 minutter

Premiere:
23. september på DRTV

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
26. maj 2026
Legends

Legends

Serieanmeldelse
10. maj 2026
Mu­flon-​myste­ri­et på Fur

Mu­flon-​myste­ri­et på Fur

Biografanmeldelse
07. maj 2026
Dragens vogter

Dragens vogter

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro