Biografanmeldelse
04. apr. 2022
Ennio Morricone – The Maestro
Den italienske komponist Ennio Morricone sidder i sit rodede kontor og brygger på en af sine uforglemmelige melodier, der har haft skelsættende betydning for både filmen og musikkens verden. Foto | Piano b Produzioni

Ennio Morricone – The Maestro

Enhver cineast og musikelsker bør se fængslende dokumentar om historiens måske største filmkomponist.

Af Kjartan Hansen

”La Grande Maestro.”

Med de ord introducerer Quincy Jones italienske Ennio Morricone på scenen i dokumentaren om den ikoniske filmkomponist.

Undervejs i filmen kommer lignende hyldester fra stribevis af kendisser, hvis veje har krydset den feterede italiener. De medvirkende tæller de normalt meget mediesky instruktører, Terrence Malick og Wong Kar-wai, samt filmkomponisterne John Williams og Hans Zimmer.

Giuseppe Tornatore er bedst kendt for sin nostalgiske perle Mine aftener i Paradis, som Ennio Morricone lavede musikken til. Og hans dokumentar nøjes ikke med rosende ord til mesteren, der døde i 2020.

Ennio Morricone – The Maestro overskrider biografiens ofte snævre rammer ved at skrive højde- og lavpunkter i komponistens lange karriere sammen med historiske nedslag i det 20. og tidlige 21. århundrede.

Historien starter under fattige kår i Benito Mussolinis fascistiske Italien. Farmand Mario forsørger familien med de håndører, han tjener ved at spille trompet på Roms natklubber.

Ennio beretter selv om farens optrædener for tyske og amerikanske soldater under Anden Verdenskrig.

En overgang optræder de sammen, før hovedpersonen i 1946 bliver færdiguddannet på musikkonservatoriet og starter en karriere, der ender med at være skelsættende for både film- og musikindustrien.

Trods en spilletid på to en halv time går filmen ikke i dybden med hovedpersonens privatliv. Men rejsen igennem den store karriere er ikke desto mindre fængslende. Dokumentaren skildrer den evigt foranderlige underholdningsindustri og de passionerede kræfter, der holder hjulene i gang.

Morricones toner rummer en sælsom dualisme. Hans finkulturelle ambitioner giver musikken en overvældende og opulent lyd, der står på skuldrene af Beethoven og Chopin.

Samtidig er der et umiskendeligt præg af popkulturelle strømninger, som Morricone var frontløber for både som avantgarde-musiker og i arbejdet for den italienske tv-kanal RAI i 1950’erne. Det kommer bedst til udtryk i hans magiske musik til spaghetti-westerns som Den gode, den onde og den grusomme.

Melodierne bliver for altid siddende i kroppen.

”Jeg hørte den om og om igen,” siger Quentin Tarantino, der også er med i filmen. Melodien fremkalder øjeblikkeligt knivskarpe billeder af Leones maleriske vilde vesten, hvor en storrygende og svedglinsende Clint Eastwood iklædt støvet poncho løber rundt i en tilsandet kirkegård for at finde en skjult skat.

Det er yderst effektfuldt, at tonerne ikke stopper, når de medvirkende taler om Morricone. I et fintfølende lydbillede skrues der op og ned for volumen efter behov.

Filmen fletter Morricones imponerende portefølje af værker ind i en nærmest opera-storladen beretning om nybrud, perfektionisme og lidenskab, der gjorde hans sælsomme lyd uundværlig igennem 50 års filmhistorie.

Tilsat klip fra tilhørende film, optagelser af musikeren i arbejde og private fotos smelter hans virkelige liv sammen med fiktionen, han har beriget.

Hyldesten er overvældende, men forhindrer ikke en kritisk tilgang til mesterens karriere. 1970’ernes eksperimenterende lyd i samarbejdet med Dario Argento var mindre vellykket, men fejes ikke ind under gulvtæppet.

Også stjernenykkerne, når store navne fra Hollywood ville bestille musik, der mindede om storhedstiden i 1960’erne, får lov til at fylde. De påvirkede musikken til Oliver Stones U Turn fra 1997. Komponisten beskrev det selv som banal og barnagtig tegnefilmmusik, der ikke levede op til hans talent.

Ennio Morricone – The Maestro er en bevægende fortælling om en stædig kunstner. Enhver cineast og musikelsker bør se filmen.

Titel:
Ennio Morricone – The Maestro

Land:
Italien, Belgien, Holland, Japan

År:
2021

Instruktør:
Guiseppe Tornatore

Manuskript:
Guiseppe Tornatore

Medvirkende:
Quentin Tarantino, Hans Zimmer, Clint Eastwood, Oliver Stone

Spilletid:
156 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
7. april

Relevante artikler

Nekrolog
06. juli 2020
Ennio Morricone er død

Ennio Morricone er død

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
28. maj 2026
En skønne dag

En skønne dag

Streaminganmeldelse
26. maj 2026
Kiss of the Spider Woman

Kiss of the Spider Woman

Cph:Dox 2026
13. mar. 2026
A Very Good Boy

A Very Good Boy

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro