Biografanmeldelse
25. jan. 2014
Emil og Ida fra Lønneberg
Emil og Ida fra Lønneberg insisterer på at være tegnefilm af den gamle skole Foto | SF Film

Emil og Ida fra Lønneberg

Det kan godt være, at Emil og Ida fra Lønneberg er børnevenlig, men Eeeeeeemiiiil er bare keeeeeedeliiig!

Af Felix Rothstein

Det er åbenbart sæson for nyfortolkninger af den svenske børnebogskanon. Lige inden nytår fik en ny Alfons Åberg-tegnefilm premiere, og nu er turen så kommet til Astrid Lindgrens elskede ballademager Emil fra Lønneberg.

Ud over at de begge er en del af den svenske kulturskat, minder Hokus Pokus Alfons Åberg og Emil og Ida fra Lønneberg faktisk om hinanden på en hel del punkter. Og det er ikke så underligt. For Hans Åke Gabrielsson har skrevet manuskript til begge film, Georg Riedel har komponeret kendingsmelodien til begge, og Alfred Bjerre Larsen lægger (dansk) stemme til hovedperson i begge film.

Og som om det ikke var nok, så stod den 83-årige instruktør af Emil og Ida fra Lønneberg, Per Åhlin, også bag Alfons Åberg-tegnefilmsserien i begyndelsen af 1980’erne.

Fælles for filmene er også, at de ikke bidrager med noget nævneværdigt til hverken det originale univers eller til tegnefilmmediet. De er begge ret så harmløse.

I Emil og Ida fra Lønneberg laver Emil stadig lige mange ulykker og ender lige så ofte i værkstedet, hvor han skærer træmænd. Faren bliver stadig gal, karlen Alfred er stadig en flink fyr, og Tyttebær-Maja går stadig rundt og brokker sig.

Tegningerne i filmen er på det nærmeste kopier af Björn Bergs illustrationer til Emil fra Lønneberg-bøgerne. Det betyder selvfølgelig, at Emil ligner Emil, og at Katholt ligner Katholt. Men det betyder desværre også, at animationen mangler dybde og liv.

Et lille lyspunkt er Per Åhlins fine og følsomme akvarelbaggrunde, der passer utrolig godt til den smålandske skov og mark.

Tegningerne ligger lag på lag og lægger ikke skjul på, at de bare er tegninger. Emil og Ida fra Lønneberg insisterer på at være tegnefilm af den gamle skole. Det er prisværdigt i en tid med 3D-animation og helt ustyrlige hastigheder – men desværre virker det hele udynamisk og lidt uambitiøst.

Filmen er baseret på en række af Astrid Lindgrens historier fra bøgerne Emils hyss nr. 325, När lilla Ida skulle göra hyss og Emil med paltsmeten. Det er alle klassiske historier, men de er blevet fortalt bedre og mere levende, ikke bare i bøger, men også i den næsten 40 år gamle tv-serie.

Rækken af Emils velmenende narrestreger fremstår som en lettere umotiveret samling småhistorier: Emil hænger for meget fluepapir op, en vædder falder i vandet, og en høne lægger sine æg et forkert sted.

Tegnefilmensavner slet og ret den charme, humor og dramatik (hvem husker ikke, da Alfred er døden nær i snedriverne på vej til Mariannelund?), der kendetegnede den gamle tv-serie og gjorde Emil fra Lønneberg til en sjov og spændende figur.

Land:

Sverige

År:
2013

Instruktør:
Per Åhlin

Manuskript:

Hans Åke Gabrielsson

Medvirkende:

Alfred Bjerre Larsen, Carolina Callisen Whittaker, Kaya Brüel, Kristian Boland, Vibeke Hastrup, Cecilie Stenspil

Spilletid:

62 min.

Aldersgrænse:

Tilladt for alle

Premiere:
23. januar 2014

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
08. feb. 2018
Coco

Coco

Biografanmeldelse
31. aug. 2017
Biler 3

Biler 3

Streaminganmeldelse
27. juni 2017
Okja

Okja

Biografanmeldelse
02. maj 2017
Your Name

Your Name

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro