Eagles of the Republic

Med Eagles of the Republic afslutter den svensk-egyptiske instruktør Tarik Saleh sin Cairo-trilogi efter film noiren Cairo Confidential og spion-thrilleren Boy from Heaven.

Filmene beskæftiger sig med den politiske virkelighed i Egypten, men er optaget uden for landet. Instruktøren blev forvist fra sin fars fødeland kort før optagelserne til Cairo Confidential og risikerer anholdelse, hvis han vender tilbage.

Filmen om en korrupt politibetjent faldt regeringen for brystet. Den bygger på en virkelig mordskandale og udspiller sig i månederne før revolutionen i Egypten i januar 2011, der endte med Mubaraks fald efter 30 år ved magten.

Det gav Tarik Saleh blod på tanden. I Boy from Heaven taler han direkte til den siddende regering med en historie om spændingerne mellem den nuværende præsident, Abdel Fattah el-Sisi, og sunniislams førende stemme, storimamen på universitetet Al-Azhar i Cairo.

Eagles of the Republic dystede som sin forgænger om Guldpalmen i Cannes. Den skildrer filmstjernen George Fahmy, der afpresses af sikkerhedstjenesten til at indspille en propaganda-biopic om præsident el-Sisi. Snart hvirvles han ind i et korrupt rænkespil.

Frem for at holde sig til en enkelt genre blander Tarik Saleh denne gang lavkomik og politiske intriger til en noget ujævn konspirations-thriller. Handlingen føles forvirret og springer fra satire til sobre betragtninger om propagandamaskinens skævvridning af virkeligheden.

Svensk-libanesiske Fares Fares har været et solidt anker for trilogien, men George Fahmy er en karikatur af en arabisk mand: sexlysten, selvoptaget og med en forkærlighed for dårlige vittigheder.

Sarkasme er et stolt kendetegn ved egyptisk samtalekunst, der blev skildret elegant i de to første film. Men for en egypter som overtegnede virker humoren i sidste kapitel bare plat. Tarik Saleh har altid skrevet egyptisk-arabisk dialog, der lyder gebrokkent for indfødte, men hans filmsprog er normalt så formfuldendt, at man kan se gennem fingre med det.

Cairo Confidential indfanger Cairos larmende travlhed, så man knapt ænser, at filmen er optaget i Casablanca. I Boy from Heaven – optaget i Tyrkiet – bruger Saleh smukke billeder, der ordløst kommunikerer universitetets magtstruktur. Men i Eagles of the Republic er filmsproget nærmest ikke værd at bide mærke i.

Handlingen udfoldes i lange, satiriske og overtydelige dialogscener. Det er først i filmens tredje akt, hvor konspiratorerne strammer grebet om George Fahmy, og afpresningen finder sted i stadigt trangere, mørkere rum, at Saleh atter viser sig som en markant billedmager.

Det er også her, at Fares Fares får lov at lægge lavkomikken fra sig og leverer et ærligt portræt af en mand, der indser sin egen tarvelighed. Filmens grundtanke er god: En retskaffen mand indser først, at han befinder sig i samme pøl af lort som alle andre, da det står ham op til halsen.

George Fahmy ser sig selv som en god mand, en omsorgsfuld far og en sand kunstner, men viser sig som forræder, en forfejlet far og en barnagtig mand, hvis store karriere bygger på kitschede biografbaskere. Han træffer sine dårligste valg helt på egen hånd.

Kontrasten til filmens skurk, Dr. Mansour, understreger Fahmys moralske fordærv. Hvor den politiske elite virker som letkøbte klichéer, er Dr. Manosur en køligt kalkulerende manipulator, der ser lige igennem Fahmys selvbedrag.

Eagles of the Republic handler om en mand, der tror, han sælger sin sjæl til Djævlen – og om Djævlen, som udmærket ved, at den handel er overstået for længst. Er vi revolutionære sjæle fanget i et korrupt system? Er vi helte, eller har vi bare ikke haft anledning til at vise os som skurke?

Det er en interessant konflikt, der burde have afsluttet Cairo-trilogien med manér. Men Eagles of the Republic er desværre lidt af en skuffelse.