BoJack Horseman – sæson 3

Det er svært ikke at føle sig idiotisk, når man skal forklare, hvad BoJack Horseman handler om, og hvorfor tv-serien er så interessant.

BoJack er en midaldrende hest, som havde hovedrollen i en af 90’ernes største tv-succeser Horsin’ Around, en direkte parodi på 90’ernes feel-good-familie-serier med Full House i spidsen.

I første sæson mødte vi BoJack to årtier efter hans tv-succes, nu en alkoholiseret og stærk deprimeret Hollywood-stjerne, som ikke rigtigt har haft held med noget i mellemtiden. I anden sæson fik han dog hovedrollen i storfilmen om væddeløbshesten Secretariat.

Til trods for at Secretariat kun viser en CGI-udgave af BoJack, høster han nu i tredje sæson berømmelsen og stjernestøvet for sin rolle og bliver endda nomineret til en Oscar.

Han fejrer succesen med hård druk, fest og masser af stoffer og lever i en lykkeboble, som dog hurtigt sprænger, da han ikke får sin Oscar og sårer alle sine venner i sin berømmelsesrus.

Seriens univers er en animeret parodi af Los Angeles, og beboerne er et mix af almindelige mennesker og dyr, der ligner mennesker.

I korte indskud i hovedhistorien vises konstant fjollede, men utroligt morsomme dyr-i-menneskeverden-parodier. En due kaster sig ud fra en bygning i et selvmordsforsøg, men kommer lidt skuffet i tanke om, at den jo bare kan flyve, mens et par snegle griner, da de får fråde om munden fra saltet i deres margaritas.

Det er originalt, og sammen med animationernes skæve streg byder serien vitterlig på nogle syrede oplevelser.

Will Arnett lægger stemme til rollen som den selvdestruktive hest, der smider sarkastiske bemærkninger efter alt og alle, men inderst inde bare gerne vil elskes eller lære at elske.

Det er en af Arnetts stærkeste roller til dato, og han gør det langt bedre som alkoholiseret Hollywood-hest, end han gjorde det som alkoholiseret levemand i den kedelige Netflix-serie Flaked.

Men BoJack er langt fra seriens sjoveste, og det er de komiske indkast fra de andre karakterer, der får komikken til at spille.

Aaron Paul hviler tydeligvis bedre og bedre i rollen som BoJacks bedste ven Todd, en ung, barnlig og hjemløs gut, der aldrig opnår andet end at være indlogeret på BoJacks sofa.

Sammen med den lige så uintelligente, men hjertevarme kendishund Mr. Peanutbutter (Paul F. Tompkins) udgør de seriens makkerpar. De får konstant åndssvage idéer som at nominere Avatar til en Oscar i 2016 og investere stort i stripperspækhuggere!

Tredje sæson er mere episodeopdelt end de forrige sæsoner, og det ses tydeligst i seriens tredje afsnit. Her tager BoJack til filmfestival i Pacific Ocean City, som ligger på havets bund, hvor ingen kan høre, hvad hinanden siger.

BoJack bevidner en hysterisk morsom søhestefødsel i en undervandsbus, og da bliver afsnittet til en stumfilmfortælling om BoJack, der desperat forsøger at få en søhesteunge tilbage til sin far.

Det er morsomt, men samtidig er afsnittet et godt eksempel på seriens største styrke. I sin lange søgen efter søhesteungens far knyttes et kærligt bånd mellem BoJack og babysøhesten.

I jagten på faderen er BoJack fortvivlet, men hans liv giver mening for en stund, da han skal passe på et barn og ikke tænke på sig selv. Da han endelig afleverer ungen og forlader søhestefamiliens hus, ryger BoJack atter ned i sin depressive tilstand. Det er hjerteskærende.

Seriens urkomiske univers omkredser en hovedperson, som flere gange på meget alvorlig vis prøver at begå selvmord.

I næstsidste afsnit besøger BoJack sin gamle veninde, narkomanen og superpopstjernen Sarah Lynn (Kristen Schaal), der er en vellykket parodi på nutidens festglade-børn-der-blev-til-superstjerner som Miley Cyrus og Lindsey Lohan.

I et forsøg på at løse deres problemer begiver de sig ud i en vanvittig narkotika-brandert, som også er skræmmende, da Sarah Lynn flere gange omtaler sit liv på samme måde, som Amy Winehouse gjorde det på sine sidste dage.

BoJack Horseman er med sin tredje sæson sjovere og mørkere end nogensinde, og det er seriens parodiske balancegang mellem eksistentialistiske overvejelser og morsom galskab, der får den til at være blandt de bedste serier på Netflix.