Anmeldelser

Lisandro Alonso punkterer forestillingen om Det Vilde Vesten og vender blikket mod de oprindelige folk i værk, hvor man hænger vægtløs mellem illusion og illusionsbrud.

Pikant kostumedrama reklamerer med slibrige sexscener og sjove replikker, men serien overtrumfer det tabloide takket være sin rørende omsorg for personerne.

Alle kender herrernes EM-triumf i ’92, men hvem ved, at de danske fodboldkvinder blev verdensmestre i 1971? Det roder britisk dokumentar under Cph:Dox-festivalen bod på.

Det er farligt, nytteløst og uendeligt smukt – dokumentar om fattige mænds illegale opsendelser af gigantiske balloner i Brasilien kan blive årets kunstdokumentar.

Dokumentar undersøger det kapitalistiske økosystem for dinosaurfund, men får ikke besvaret det mest brændende spørgsmål: Hvorfor er dinoer så fede?

Wim Wenders’ fascinerende portræt af en japansk toiletrenser udvikler sig til et slående drama, der stilfærdigt vækker kraftfulde følelser.

Rørende og oprørende portræt af en glødende nationalistisk mor i Mongoliet, som er klemt inde mellem stormagterne Kina og Rusland og overskyllet af amerikansk kulturimperialisme.

Den fjerde film lever på en kavalkade af gentagelser, og nu kan der snart ikke koges mere nudelsuppe på den kung fu-fanatiske panda.

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Oscar-nominerede American Fiction balancerer eminent mellem satire og drama. Måske kan den samle en splittet nation.

Det er rørende at følge instruktør Patricia Bbaale Bandak, som tager til Uganda for at få sandheden om mordet på sin mor, men også for at bearbejde savnet.

Raffineret og flot iscenesat serie om den amerikanske forfatter Truman Capote, der ville hudflette overklassen, men selv endte på forgængelighedens kirkegård.

Det er svært at være sjov, når der ikke er meget at grine af, men alligevel formår satire over vor tids farlige tyranner at bringe smilet frem.

Dokumentar kradser ikke i Annisettes ideologiske ståsted, men er et smukt vidnesbyrd om en stor sanger og en engageret kunstner, for hvem alder ikke betyder noget.

Charmen og humoren er dæmpet ned til fordel for en større alvor, mens personerne forsøger at komme fri af krigens lange skygger og rækker ud efter den angelsaksiske verden.

Adam Sandler leverer sin mest afdæmpede præstation i kosmonautfilm, der starter syret, men udvikler sig søvndyssende og ender forbavsende banalt.