Anmeldelser

Kan der komme en god film ud af matematiske formler og kompleks algebra? Ja, åbenbart. Den engelske X+Y er fyldt med personlighed, intimitet og lun humor.

Endelig en romantisk komedie, der rent faktisk er sjov, skriver vor anmelder, som tilmed kneb en enkelt tåre over Amy Schumer og Bill Hader.

Kan man både kysse og have mel i mund? I Hollywood ja, men amerikansk dj-drama med Zac Efron er nærmest en forbrydelse mod den elektroniske klubscene, som den angiveligt skulle skildre.

Michael Madsen skabte med den mesterlige Into Eternity nærmest sin egen genre: sci-fi-dokumentaren. I sin nye film spørger han, hvad vi ville gøre, hvis vi fik besøg fra det ydre rum.

Guy Ritchies spionfilm, hvor CIA og KGB arbejder sammen, byder på dygtigt koreograferet action-orgier. Men fyldet er tyndt.

Moralen skurrer, men Owen Wilson er et forfriskende valg som actionmand i den elementært spændende No Escape.

Tysk drama fortæller historien om processen op til det retslige efterspil af Auschwitz i en velspillet og svimlende flot film.

Ny serie om Pablo Escobar giver en detaljerig indføring i narkokongens eskapader og kokainens skæbnesvangre indtog i Sydamerika.

Pixars nyeste skud på filmstammen bringer os ind i menneskehjernens følelseskabinet, en genial idé, der egentlig slet ikke har brug for en historie.

Den nyeste film om dræbermaskinen er åleglat action, hvor volden er flot eksekveret, men desværre kedeligt i længden.

Portrætfilmen om Ingrid Bergman er lige så nærværende og kompromisløs som hovedpersonen, der demonstrerede, at også kvinder kan følge deres kald.

Meget kunne være gået galt, men filmen om EM-triumfen i 1992 er både veloplagt underholdende og et agtværdigt bud på den første danske spillefilm om elitesport. 

Original idé om folk, der bytter krop og identitet, bliver spildt på halvdårlig action, afstumpet skuespil og et alt for hektisk plot.

Jake Gyllenhaal banker sig med møje og besvær ind i hjertekulen som selvdestruktiv bokser.

Børnene er onde, og husene er hjemsøgt i Sinister 2. En rendyrket gyser, der falder i samtlige kliché-fælder undervejs.

Svenske Ronnie Sandahl overbeviser med stilsikkert, socialrealistisk drama, som med få virkemidler berører følsomme emner.