Anmeldelser

Oliver Stones forsonlige interviews med Putin fænger i timevis og viser os verden set fra Rusland. Vi har godt af at få pudset vores vestlige briller.

Første sæson af The Handmaid’s Tale har ramt tidsånden og er med sin skræmmende dystopi årets store serieoplevelse.

80’ernes popkultur turneres morsomt med langt nakkehår og en galsindig Bubber i en film, hvor de populære Minions synes overflødige.

Med en nærmest musicalagtig stil fornyer Shaun of the Dead-instruktøren Edgar Wright actiongenren og historien om den ekstremt dygtige flugtbilist.

Bong Joon-Hos sprudlende Netflix-film er en overraskende blanding af udsyret komediefarce, benhård dyreaktivisme og sentimental børnefilm.

Kieślowskis skønhedsåbenbaring leger med sanserne og suger publikum ind i en mystisk fabel om, hvordan mennesker forbindes og forblændes.

Serien kunne have været endnu modigere i skildringen af Sana og hendes religion. Men efter fire sæsoner har Skam fået en værdig slutning.

Bruno Dumonts vidunderligt underlige farce om to meget forskellige familier ved den ildylliske Slack Bay hensætter Ekkos anmelder i en lykkelig WTF-tilstand. 

Engelsk coming of old age-drama med Charlotte Rampling og Jim Broadbent er en film for sanserne og følelserne, men man skal være åben for at se dem.

Der er kun få ægte grin i usjov og utroværdig komedie om en fest, man gerne vil gå glip af.

Femte omgang robot-tjubang er en humørforladt, dårligt eksekveret og drænende omgang ligegyldighed.

Fransk multiplot-drama om hjertetransplantation slår så stærkt, at man ikke bør set det med svagt hjerte.

Det handler mere om det levede liv end om døden, når overraskende hyggelig dokumentar afkræfter myten om nekrologskrivere og bringer os langt ind i New York Times’ arkiver.

Russisk animationsfilm vil underholde det meste af familien med en veldrejet fortælling om får og ulve.

Mikkel Boe Følsgaard er himmelråbende fejlcastet som Jørgen ”Gamle” Hansen, og filmen om den aldrende bokser, der nægter at give op, er blødeste af bløde mellemvarer.

Rap-legenden Tupac Shakur bliver overbevisende levendegjort i biopic, der dog ikke kan nære sig for at smøre tykt på.