Serieanmeldelse
24. dec. 2017
Modus – sæson 2
Da den amerikanske præsident forsvinder i Stockholm, gør Paprika Steen sin entre i rollen som politikommissæren Alva Roos. Foto | Ari Willey

Modus – sæson 2

Underholdningsværdien stiger i anden sæson af svensk krimiserie, der til gengæld må slække på troværdigheden og karaktertegningen.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I anden sæson af C Mores krimiserie Modus er der skruet ned for de frostkolde skandinaviske krimigåder og op for thriller-knappen med international storpolitik og snigende paranoia. 

Den nye omgang er mindre stemningsfuld og fintfølende end første sæson, der langt fra var perfekt. Og det klæder faktisk serien at satse på spænding og tjubang. 

Modus er baseret på den norske forfatter (og tidligere justitsminister) Anne Holts bøger, og det er fortsat det danske makkerpar Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der står bag manuskriptet. C More reklamerer stolt med, at de to danskere er Emmy-vindende og står bag seriesuccesser herhjemme som Rejseholdet, Livvagterne og Ørnen

Der er dog løbet meget vand gennem den nordiske krimi-elv siden DR’s stærke dramaserier i 00’erne. Så det er svært for alvor at blive begejstret for den samme nordic noir-formel, der efterhånden har sejret sig selv ihjel. 

I anden sæson er Inge Johanne Vik (Melinda Kinnaman) stadig tilknyttet det svenske politi som adfærdspsykolog. Hun danner nu par med den mandlige hovedperson fra første sæson, politikollegaen Ingvar (Henrik Norlén), som hun venter et barn med. 

I det første afsnit kommer den nyvalgte amerikanske præsident Helen Tyler (Kim Cattrall), der minder en hel del om Hilary Clinton, på et officielt statsbesøg i den svenske hovedstad. Men hurtigt forsvinder præsidenten sporløst, og så må både Inge Johanne og Ingvar i gang med en efterforskning, som ledes af politikommissæren Alva Roos (Paprika Steen) og har både medierne og de amerikanske myndigheders bevågenhed. 

Anden sæson dyrker thriller-genrens paranoia. Alle viser sig at have skjulte agendaer, og flere gange undervejs må man revurdere personernes pålidelighed. 

Især volder præsidentens sikkerhedsrådgiver Warren Schifford (Greg Wise) store problemer for svenskerne. Han er ikke bare usympatisk og gådefuld, men kender også Inge Johanne fra hendes tid i FBI. Allerede i seriens første scene bliver det mere end antydet, at Schifford måske har forgrebet sig seksuelt på Inge Johanne. 

Man fornemmer tydeligt, at folkene bag Modus har fået flere penge at rutte med.

Og det er svært at forestille et mere potent plot for en skandinavisk thriller end kidnapningen af den første kvindelige amerikanske præsident på svensk grund. Men det kan ikke undgå at svække seriens realisme og autenticitet. Scenariet er simpelt hen så overspændt, at karaktertegningen lider under den opskruede dramatik. 

Til gengæld serien imponerende at ramme tidens #MeToo-debat, selv om anden sæson har været planlagt længe. 

Plottet drejer sig om forskellige variationer af magtmisbrug, seksuelle overgreb og kønspolitik. Voldtægtsanklagen ligger hele tiden og lurer i forholdet mellem Inge Johannes og Schifford. 

Men aktualiteten kan ikke skjule, at plottet er spækket med huller. Der er usandsynligheder – for eksempel fremstår det amerikanske Secret Service underligt passivt og inkompetent – og tilfældigheder, der får opklaringen til at falde for let i hak.

Det er også svært ikke at hæfte sig ved især de amerikanske skuespilleres tendens til at tale i et teatralsk og dramatisk toneleje, der skurrer i ørene. Det gælder også Greg Wise, der fremsiger sine replikker med en hæs, men overartikuleret hvisken.

Med bump på vejen flyver anden sæsons otte afsnit således underholdende af sted.

Titel:
Modus

Sæson:
2

Land:
Sverige

År:
2017

Serieskaber:
Mai Brostrøm, Peter Thorsboe

Medvirkende:
Melinda Kinnaman, Henrik Norlén, Kim Catrall, Paprika Steen

Spilletid:
Otte afsnit af 45 minutter

Anmeldelse:
Otte afsnit

Premiere:
2. november på C More

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro