Anmeldelser

I ti sæsoner og tyve år har vi grinet af den kreative overklasses toppinlige tåbeligheder. Og det er stadig sjovt, selv om man fornemmer en vis træthed i rutinerne.

Det er svært at sidde stille, når både dyr og mennesker giver den gas i tredje omgang af familiefilmen, der fejrer fællesskab og inklusion i alle afskygninger.

Netflix-serie om et familiedynasti, der tyr til kriminalitet for at redde fiskeriet, er underholdende som en rutsjebanetur og pendler effektivt mellem ægteskabeligt drama og grænseløs brutalitet.

Der er smittende køkkenenergi i DR’s tempofyldte og underholdende dokumentarserie om dansk madkultur fra medister til Michelin. Men blandt de veloplagte talking heads savnes en helt central skikkelse.

Fridthjof-familiens danske filmatisering af Gunilla Woldes billedbøger er et oplagt første biografbesøg for de mindste og lægger op til store tanker og leg i haven derhjemme.

Sorthumoristisk gyserkomedie vrider sig som en pastiche på 90’ernes rape and revenge-film, befolket med hævnglade veninder og selvoptagne mænd.

Vemodig animationsfilm om en strandet dreng og hans hund er malerisk og nærmest Miyazaki-betagende.

Fransk rundtur i kærlighedens karrusel vil gerne være mere raffineret, end den i virkeligheden er, men skuespilpræstationerne er fremragende.

Hvor den første film om legekammeratrobotten er en rendyrket og samfundsrelevant gyser, bevæger efterfølgeren sig over i actionkomediens territorium med både hjerte og galgenhumor.

Kameraarbejdet er en nydelse i racerfilm med Brad Pitt, Kim Bodnia og Javier Bardem, som uden de store overraskelser træder speederen i bund og leverer varen.

De nyuddannede filmskabere kaster sig med dødsforagt ud i det svære, det skæve og det skamfulde i kunstnerisk kompromisløse afgangsfilm, der lover godt for dansk films fremtid.

Nisrin Erradi er suveræn som folkesanger i sensuelt, marokkansk drama, der stiller skarpt på menneskehedens sørgelige tradition for at fornedre kvindelige kunstnere.

Dokumentaruddannelsen på Filmskolen er blevet beskyldt for at være navlepillende, men perspektivet i syv nye afgangsfilm rækker langt ud over de problemer, man kan have som studerende på Holmen i København.

I Tomas Alfredsons underholdende Bergman-light-serieversion af den store, destruktive lidenskab har dagligdagen sneget sig ind i den tragiske trekant og gjort dramaet mere jordnært.

Den nyudklækkede årgang springer kompromisløst ud med fem eksperimenterende film til voksne. Et brutalt værk om rædslerne i en fuglerede fortjener særlig applaus.

Owen Wilson er en fornøjelse i komedieserie om golf og generationsforskelle, hvor en mørkere understrøm elegant bryder med de muntre toner.