Anmeldelser

Man går nynnende ud af biografen efter Martin Miehe-Renards omdiskuterede film, som har et overlegent greb om indvandrerproblemstillingen.

Jacques Audiards opfølger til Profeten er på sin egen anti-smukke måde en smuk film, skriver Bo hr. Hansen.

I kanonen af skuespillere, der agerer med begrænset mobilitet, vil John Hawkes’ præstation i den varme The Sessions stå som en af de ypperste.

Oscar-nomineret dokumentar er en visuel potent menneskeliggørelse af Israel-Palæstina-konflikten.

Paul Thomas Andersons nye, fremragende film er fortalt så uortodokst, at den næsten er en usund oplevelse.

Tsunami-scenen i Børnehjemmet-instruktørs nye, både intense og følsomme film bringer mindelser om landgangen i Saving Private Ryan.

Blændende børnepræstationer overskygger for de fattigdomspornografiske undertoner i Ursula Meiers festivalhit.

Jagten er et brag af et comeback for Thomas Vinterberg, der med Mads Mikkelsen i hovedrollen skaber en stærk identifikation med den uskyldigt forfulgte.

David Ayer valgte den rette manuskriptforfatter til sin ukonventionelle politifilm: Sig selv.

Paddy Considine leverer med sit instruktørdebut en uhyre fin skildring af modsætninger, der mødes. Men også en stærk, ligefrem brutal film, der skildrer et miljø fyldt af fysisk vold og mental forarmelse.

Barbara er en forfrossen kærlighedshistorie fra DDR-tiden, der er mindre publikumsvenlig, men lige så fremragende som De andres liv.

I sin første amerikanske film siden Nightwatch spiller Ole Bornedal gysets symfoni, så djævlene jubler.

Operation Argo blander fornemt to uforenelige genrer, realistisk spionthriller og Hollywood-satire – og Ben Affleck beviser, at han er den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood.

Som en dokumentarfilmens Dommedag nu rejser den fænomenale The Act of Killing ind i menneskets mørke hjerte med surreelle billeder af dansende gangstere i drag og folkedrab med smil på læben.

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.