Anmeldelser

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Norske NRK hæver barren for ”Nordic Noir” med Kampen om det tunge vand, som er et storslået drama i verdensklasse og kun kan komme for langsomt på danske tv-skærme.

Anden sæson af HBO-serien om de tre unge homoseksuelle fyre er endnu bedre end den første.

Verdens største filmkritiker, Roger Ebert, tages under lup i en kærlig nekrologfilm, der skaber en medrivende fortælling af et patchwork af anekdoter.

Mike Leigh er blevet blidere med årene. Han maler sit kunstnerportræt med flere og varmere farver end vanligt, og det klæder Timothy Spall i den uforglemmelige titelrolle.

Den er både nisse-løs og religionskritisk, men DR’s Tidsrejsen er også den bedste julekalender i mange år.

Stemningsfuld krigsfilm om Irlands religionskampe går helt tæt på en enkelt rekruts værste mareridt, men planter krigens angst og absurditet i os alle.

Han mestrer action, effekter og nu også personinstruktion. Men det er Peter Jacksons legesyge, der gør ham til den perfekte Tolkien-instruktør i den forrygende afslutning på Hobbitten-sagaen.

Er man en rigtig mand, hvis man redder sig selv og efterlader kone og børn til at dø i en lavine? Det spørgsmål tager en svensk filmmester op i sin bedste – og sjoveste – film til dato.

Mockingjay – del 1 stråler af talent, fortælleoverskud og æstetisk sikkerhed og gør Hunger Games-serien til en saga om undertrykkelse og frihedskamp.

Fury er et intenst, intimt og nådesløst blodigt soldaterportræt, der giver et hårrejsende indblik i, hvad krig kan gøre ved en mand.

Bille August har med et livsbekræftende kammerspil om aktiv dødshjælp lavet sin mest helstøbte film i over tyve år.

Gabe Polskys drømmehug af en dokumentar løfter sin hyldest til historiens bedste ishockeyhold til en gribende beretning om Sovjetunionens storhed og fald.

Prægtig dokumentarfilm om The Wire-skuespiller, der efter en pause forsøger at komme tilbage i rampelyset, rejser spørgsmålet: Hvad er mest manipulerende – kunsten eller virkeligheden?

Med det anakronistiske cirkus som kulisse minder Anders Riis-Hansen os om, at familien kan være en mening med livet og blodet et værn mod ensomheden.

Christopher Nolans rumrejse er et comeback af dimensioner, der får én til at føle sig som en femårig Star Wars-fan.