Tv-anmeldelse
11. dec. 2015
Transparent 2: afsnit 1-2
Den dysfunktionelle Pfefferman-familie består af en samling komplekse individer, som man trods deres usympatiske væsen ikke kan lade være med at holde af. Foto | Jennifer Clasen

Transparent 2: afsnit 1-2

Sidste års bedste serie fortsætter sublimt og lægger med et forrygende første afsnit op til at udvide sit tragikomiske univers.

Af Nicki Bruun

2015 har været et fantastisk år for tv-serier, men måske er det bedste blevet gemt til sidst.

Det slår i hvert fald én, når man ser første afsnit i anden sæson af Transparent, sidste års vel nok bedste serie i hård konkurrence med True Detective og Fargo.

I første sæson møder vi den problemfyldte Pfefferman-familie og især patriarken Mort (Jeffrey Tambor), der i en fremskreden alder omsider finder sig selv som kvinden Maura.

Anden sæson åbner med det lesbiske bryllup mellem Mauras datter Sarah (Amy Landecker) og kæresten Tammy (Melora Hardin). Her viser Transparent på smukkeste vis, at en tv-serie kan være visuelt betagende uden 3D eller et flyvende kamera, men slet og ret bare ved at være opfindsom og foretage konsekvente valg.

I en statisk indstilling over flere minutter ser vi Pfefferman-klanen stille sig op til et fællesfoto, der går lige så skævt som resten af familiens sociale interaktioner.

Familiens eneste tilbageværende mand, den forvoksede drengerøv Josh (Jay Duplass), løber ud og henter sin kæreste, rabbineren Raquel (Kathryn Hahn), med ind i billedet. Hendes nylige graviditet, som Josh afslører for lillesøsteren Ali (Gaby Hoffmann), bliver et sjovt billede på familiens dysfunktionelle forhold, da medlemmerne ikke er i stand til at holde på en hemmelighed.

Raquel bliver senere også talerør for serieskabernes sorthumoristiske syn på familieritualer og kulturjødiske syn på sociale institutioner. Hun fortæller Sarah, der kort efter ceremonien sidder ude på toilettet med fortrydelsen malet i ansigtet, at hendes ægteskab blot er ”et dyrt teaterstykke”, indtil papirerne sendes til kommunen.

Så meget for løftet til Gud og ”indtil døden jer skiller”.

Den indledende scene slutter, da fotografen – enten uvidende eller ubehøvlet – kalder Maura for ”sir”. Hendes forurettede reaktion er både morsom og hjerteskærende, hvilket kendetegner serien.

Faktisk er der vel egentlig kun én negativ ting at sige om Transparent: Den slutter alt for hurtigt.

De knap 30 minutter forsvinder som dug for solen i selskab med den ellers ikke alt for sympatiske Pfefferman-klan. Man får straks lyst til mere, og det bliver heldigvis snart muligt, da alle ti afsnit kommer samtidigt.

En topkarakter må vente, indtil den endelige dom kan fældes, men hvis serien holder niveauet fra første afsnit, ligner det sjældne seks stjerner.

Transparent sæson 2 bygger ikke bare videre på succesopskriften fra første sæson, hvor underspillet drama forlenes med komiske observationer. Den lægger også op til et mere episk, generationsagtigt blik på familierelationer med tilføjelsen af Mauras syrlige søster Bryna (Jenny O’Hara) og snak om deres gamle mor.

Da Brynas med Mauras ord ”lidt mærkelige” søn Simon (Bashir Naim) giver los i vild dans til den efterfølgende fest, bliver der således klippet til en lignende situation – men i Berlin i 1933. Det tyder på, at især Ali er interesseret i sin families historie og udvandringen fra den gamle verden.

Det er i hvert fald hende, som afsnittet runder af med i en slutscene, der har mere emotionelt spark end de fleste sæsonfinaler. Her ser vi i et glidende panorama Maura tale kærligt med ekskonen Shelly (Judith Light), mens Sarah og Josh har større problemer med deres partnere. Endelig ender kameraet på ensomme Ali, der dog har selskab af en fantasigæst fra Berlin-festen.

Vi bider negle i den korte ventetid på alle ti afsnit, der kommer på Viaplay den 12. december. Kan Transparent vippe Fargo af pinden som årets bedste tv-serie?

Titel:
Transparent – sæson 2

Land:
USA

År:
2015

Serieskaber:
Jill Soloway

Medvirkende:
Jeffrey Tambor, Amy Landecker, Gaby Hoffmann, Jay Duplass, Melora Hardin, Judith Light, Kathryn Hahn

Spilletid:
Ti afsnit af 30 min.

Anmeldelse:
Et afsnit

Premiere:
12. december 2015 på Viaplay

Relevante artikler

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
03. maj 2026
Dust Bunny

Dust Bunny

Cph:Dox 2026
15. mar. 2026
Jenny – et portræt af Lydmor

Jenny – et portræt af Lydmor

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro